Slut med slavefester

Der har været ydmygende indvielsesfester på Midtgrønlands Gymnasiale Skole i Nuuk. Introduktionsritualerne for de førsteårsstuderende er blevet så grove, at ledelsen har forbudt dem.

Foto: Leiff Josefsen

Systematisk mobning af førsteårselever, druk-orgier, og ødelagte mobiler efter buksevand, det er nogle af de ting der er blevet for meget for lærergruppen og ledelsen på Midtgrønlands Gymnasiale Skole i Nuuk.

I mange år har der været tradition for, at 3.g-eleverne på Midtgrønlands Gymnasiale Skole har holdt førsteårselever som “slaver” på gymnasiet. Det gav “slaveejerne” ret til, at behandle førsteårseleverne efter smag og behag.

Men indvielsesritualerne er blevet for grove, og det er blevet forbudt, at praktisere “slaveri “ på skolen. Karantæne fra fester og bortvisning fra gymnasiet, er nogle af de sanktioner, som 3.g’erne nu bliver udsat for, hvis de mobber førsteårseleverne.

–Det er rigtigt, at vi på gymnasiet har forbudt de såkaldte slavefester. Jeg og lærerne mener, at det er ydmygende, nedværdigende og respektløst at udstille 1.g´ere som slaver og udsætte dem for forskellige ydmygelser, siger rektor på Midtgrønlands Gymnasiale Skole i Nuuk, Henning Ditlevsen.

Læs mere i Sermitsiaq...

Powered by Labrador CMS