Bedre forhold
Slut med dårlige veje i Tasiilaq
Når arbejdet med vejene i den østgrønlandske by er gennemført, venter Kommuneqarfik Sermersooq, at det ikke er nødvendigt at iværksætte større asfaltarbejde de næste 10 år
De asfalterede veje har været elendige i Tasiilaq i de sidste mange år. Og der er også grusveje i den østgrønlandske by.
Men nu skal vejforholdene blive bedre.
For Kommuneqarfik Sermersooq ønsker at renovere hele vejnettet i byen. Finansieringen af arbejdet er rykket frem, så resten af vejnettet i Tasiilaq kan blive renoveret i år.
Læs: Fiskefabrik til 700 millioner på pause
Ekstra bevilling
Sermersooq oplyser, at det samlede budget for asfaltarbejdet i Tasiilaq bliver 16,5 millioner kroner.
De første seks millioner kroner var allerede afsat på budgettet. De 6,5 millioner kroner, der var afsat på budgettet i 2017 til arbejdet, bliver rykket frem, og yderligere fire millioner kroner bliver bevilliget til opgaven.
Når arbejdet er gennemført, venter Kommuneqarfik Sermersooq, at det ikke er nødvendigt at iværksætte større asfaltarbejde de næste 8-10 år – ud over eventuelt kommende nye veje.
Læs: Over 500 børnesager i Tasiilaq
Du kan også læse 'lederen' om de udfordrende forhold for borgerne i Tasiilaq i Sermitsiaq der udkom den 3. juni. Køb Sermitsiaq nr. 22 her: