Slut med at bruge NemPost

Offentlig Digital Post skal fremover benyttes af borgerne. Derfor er NemPost, som også er en digital postlevering til borgerne, blevet udfaset i Grønland.

De omkring 3.000 borgere, som benytter NemPost, kan ikke længere tilgå deres konto.

Det oplyser Selvstyret i en pressemeddelelse.

- I 2020 bliver det obligatorisk for alle borgere, 15 år og derover, at modtage digital post fra offentlige myndigheder. Offentlig Digital Post erstatter dermed den rolle som NemPost tidligere havde som borgernes digitale og sikre kommunikationskanal til myndighederne, skriver Selvstyret i en pressemeddelelse.

Arbejdet fortsættes

Det offentlig digital post var ellers planlagt til at starte den 1. april i år. Planerne blev dog udskudt på grund af coronaviruspandemien.

Nu fortsætter arbejdet med at implementere den offentlig post.

- Digitaliseringsstyrelsen anbefaler, at alle borgere forbereder sig på indførslen af Offentlig Digital Post. Dette indebærer, at de anskaffer sig et NemID og opretter en e-Boks konto, lyder det.

Powered by Labrador CMS