Gå til hovedindhold

Slægtsforskning: Fra Hans Egede til Múte B. Egede

300 år med Egede i Grønland. Nej, Naalakkersuisuts formand er ikke i familie med Grønlands apostel, men det er Lynge-slægten til gengæld

Lørsdag var det præcis 300 år siden, at den første Egede kom til Grønland.

Den 3. juli gik missionæren Hans Egede sammen med hustruen Gertrud Rask og deres fire børn Poul, Niels, Kirstine og Petronelle i land på Håbets Ø i skærgården ved Nuuk, skriver avisen Sermitsiaq.

Tre århundreder senere lever Egede-navnet i bedste velgående i Grønland.

Grønlands Statistiks tal viser, at der i dag bor 492 personer her i landet med efternavnet Egede, og Sermitsiaq har bedt seniorrådgiver Lars Pedersen om at dykke ned i tallene.

Der er kun en enkelt eller to, som i dag hedder Hans Egede.

Det gælder 25-årige Hans Egede i Ilulissat.

– Har du mødt positive eller negative reaktioner på dit navn?

– Nej, jeg har aldrig oplevet en reaktion på grund af mit navnesammenfald med missionæren Hans Egede. Og selv forbinder jeg alene mit navn med min far Hans Henrik Egede, som jeg er navngivet efter, siger Hans Egede til Sermitsiaq.

– Betyder det noget for dig, at der er forskellige holdninger til missionæren Hans Egede i Grønland i dag?

– Nej, jeg er ligeglad med, hvad folk mener om min navnebror, for det har jo ikke noget at gøre med mig, siger Hans Egede.

Hansine Egede også en mulighed

Grønlands Statistiks tal viser, at der i dag er ni personer, som hedder Egede til efternavn, og som har Hans blandt et eller flere fornavne.

Derudover har seks personer navnet Hans i en kombination, altså Hans-xx, og Egede som efternavn.

Med det omvendte navnesammenfald eksisterer også.

Tele Greenlands nummeroplysning fortæller, at der rundt i landet er folk, som hedder Egede til mellemnavn, for eksempel Hans Egede Ringsted, Hans Egede Berthelsen, Hans Egede Hesikiassen, Hans Egede Kristensen og Hans Egede Lyberth.

Læs hele artiklen i ugens Sermitsiaq her:

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER