Sladder-pusher søger ofre

En Snapchatprofil vil bringe grænseoverskridende materiale som nøgenfotos og voldepisoder.

Mikkel Svendsen, sektionsleder for forebyggelse og analyse i Grønlands Politi: - Hvis man er mindreårig og bliver dømt for videredeling af ulovligt materiale, ryger det på børneattesten.

De sociale medier har mange gode sider. Men de er også hjemsted for en syg kultur med bagvaskelse, falske profiler, mobning og anden elendighed. Nu kan vi føje endnu en snavset nyskabelse til repertoireret. En Snapchat-profil efterlyser sladder fra Nuuk, herunder små filmklip fra blandt andet voldsepisoder og nøgenbilleder, helst med navne på de involverede, skriver avisen AG.

Umiddelbart kan myndighederne ikke stille noget op overfor sladdercentralen. Det er hverken ulovligt at have en sådan profil eller bede om bidrag af den her slags.

- Men det er ulovligt at dele intime billeder og videoer. Man kan blive dømt for æres- og blufærdighedskrænkelse. Det samme er tilfældet for voldsklip, siger Mikkel Svendsen, sektionsleder for forebyggelse og analyse i Grønlands Politi. Han understreger, at loven omfatter personer, der sender materiale til Snapchat-profilen og vedkommende, der offentliggør det på profilen.

Læs hele artiklen i ugens AG herunder:

Powered by Labrador CMS