Skytterne holder store skydedag

Godthåb Jagtforening har ranglisten på kornet, når de i morgen sætter hinanden stævne i Nuuk

Konkurrencen 2. pinsedag er fem runder af 25 duer - altså i alt mulighed for at ramme125 skud i alt. Foto: Morten Christensen

Godthåb Jagtforening går efter at skyde så mange lerduer ned af i alt 125 mulige i morgen, 2. pinsedag i Nuuk.

Det sker på banerne ved pynten for enden af Jagtvej, hvor der er konkurrenceskydning for klubbens medlemmer. Konkurrencen begynder ved 11 tiden, og alle er velkommen til at kigge med.

- Resultatet af morgendagens skydning vil forhåbentlig placere nogle af klubben medlemmer på den danske rangliste. Den bruges blandt andet til udtagelser tilskeetskytte-konkurrencer i udlandet, forklarer Morten Christensen fra Godthåb Jagtforening.

Klubbens bedste mænd eller mand vil ende som den øverste placerede grønlandske skytte på den danske rangliste.

Powered by Labrador CMS