Skyderi: Politiet er til stede ved børnehave i Tasiilaq

En gerningsmand har tirsdag eftermiddag affyret skud omkring skiliften i Tasiilaq. Politiet beder borgere om at holde sig fra området.

Offentliggjort

Grønlands Politi har fået en anmeldelse om, at der er afgivet skud i området omkring skiliften i Tasiilaq. Det skriver politiet i en pressemddelelse lidt efter klokken 13 tirsdag.

Politiet oplyser, at gerningsmanden er søgt mod fjeldet i retning mod skiliften, så borgere bedes holde sig fra området omkring skiliften.

- Skal man hente børn i børnehaven Pingaeeqqad, der ligger tæt på området, råder politiet borgere til at tage bilen, og alle borgere bedes følge politiets anvisninger i området.

Kontakt politiet med information

Ifølge politiet er børnehaven orienteret og folk er blevet bedt om at holde sig indendørs.

Politier er til stede ved børnehavnen og andre steder i byen, og der vil blive sat afspærringer op i området, som borgerne bedes respektere, lyder det i pressemeddelelsen.

Politiet vurderer ikke på nuværende tidspunkt, at borgere andre steder i byen har grund til at være utrygge, og politiet har ikke nogen anmeldelser om tilskadekomne.

Har man set eller hørt noget vedr. skyderiet, bedes man ringe til politiet på 701448.

Powered by Labrador CMS