Skrivekonkonkurrence: Nye forfatterspirer på vej

Ti vindere Allatta-konkurrence er blevet kåret. Nu kommer de i træningslejr som forfatter.

Sørine Steenholdt skal give de vordende forfattere en række råd og tips

De ti vindere

Novelle:

Najannguaq Berthelsen, 18 år, Nuuk
Novellen ”Atuaqatitaara” handler om et adoptivbarn, og novellen behandler identitet, fremmedgørelse, kritik af landsmænds intolerance overfor ’fremmede’ mv.

Paninnguaq Møller, 28 år, Nuuk
Novellen ”Nalujuakkat” har en eksistentialistisk tilgang til temaet ”rummelighed”, som bl.a. behandlerSkyggemotivet; om det kan det lade sig gøre at give hinanden plads i parforhold – og kritik af den negative virkning af den ødelæggende side af social kontrol m.v.

Navarana Lennert, 30 år, Nuuk
Novellen ”Inissaqartitsineq” handler om, hvordan naturen altid har plads til dig, hvor jeget er fri for alt det negative, der omgiver en i hverdagen, bl.a via de sociale medier.

Onu Didriksen, 18 år, Nuuk
I sin novelle ”Inuunermi aallartinneq nutaaq”berører Onu emner som tilgivelse og forsoning. Hvordan en families liv tager en ødelæggende drejning efter moderens alt for tidlige død.

Erninnguaq Reimer, 29 år, Nuuk
Novellen ”Toqu akuersissummik pineq ajorpoq - Matup illua tungaani” handler om at give plads til døden, da den del af livet.

Malik Sophus Schøller Jørgensen, 24 år, Nuuk
Maliks novelle ” De Manglende Mellemrum” berører eksistentielle spørgsmål om hvem jeget er, hvad kærlighed er; om orienteringsløshed, selvdestruktion; hukommelsestab; vrede & sorg uden at vide, hvorfra det kommer.

Essay:

Katrine Poulsen, 26 år, Nuuk
Katrines essay ”Eqqortoq?” stiller spørgsmål til,hvad ’sandhed’ er; hvad der er rigtigt for én, kan være forkert for en anden. Ligesom pres fra familie, venner, skole om hvad man vil med sit liv; om egne og andres forventninger til en berøres; om offerrolle og samfundsspørgsmål i øvrigt

Tukumminnguaq Nykjær Olsen, 30 år, Nuuk
Tukumminnguaqs essay ” Piumassuserinngisaminnik tappiitsut” handler om splittelsen i samfundet; der bl.a. er grundet stigmatiseringer, sprogdebatten, identitetsspørgsmål mv.

Lyrik:

Stine Buur Hvistendahl, 25 år, Nuuk
Stine skriver i sit digt ”Manipuleret” om ulykkelig kærlighed, om at gøre sig fri fra ødelæggende kærlighedslænker.

Kaaleeraq M. Andersen, 25 år, Uummannaq
Kaaleeraqs digt ” Inooqataavunga” berører emnet om at blive overset, og om mere medmenneskelighed

Ti unge forfatterspirer får nu chancen for at gå Niviaq Korneliussens og Sørine Steenholdts fodspor. De har nemlig vundet årets udgave af

skrivekonkurrencen Allatta, ligesom de to forfattere tidligere har gjort.

Det der rører sig

I år var det temaet ’rummelighed’, som de håbefulde forfattere skulle skrive om.

- Det har været inspirerende at se de mange bidrag vi har modtaget og juryen har arbejdet benhårdt med at udvælge de unge, siger Mia Skifte Lynge, projektleder for Allatta! 3.0

Juryen, bestående af Sørine Steenholdt, grafisk designer Arny Koor Mogensen og lektor Birgit Kleist Pedersen, roser mangfoldigheden blandt de indsendte bidrag.

- Bidragene kan siges at afspejle, hvad der rører sig i Grønland i dag, lige her og nu. Det, der optager folk på godt og ondt. Bidragene er præget af spørgsmål som: hvad betyder rummelighed? For hvem? Giver vi plads nok til os selv og til andre? hedder det i en udtalelse fra juryen.

- De handler om at tage ansvar for eget liv, at forsone sig med sig selv, med andre og med sin fortid, at komme videre i livet, trods modgang, det vil sige mønsterbrydning.

- Vi havde i udvælgelsen fokus på nyskabende indhold, leg med sprog og form, som gav en litterær kvalitet.

Bootcamp

De 10 unge skal nu på en fire dage lang skrive-bootcamp i Tasiilaq, hvor de sammen med Sørine Steenholdt og en nordisk forfatter skal arbejde med deres tekster. De får feedback, gode råd og mulighed for, at udvikle på deres bidrag til konkurrencen.

Til september rejser de unge afsted til Island og Danmark på en nordisk inspirationsrejse. Her skal de blandt andet til Kulturværftet i Helsingør, hvor nORD – Nordisk Litteratur festival afholdes, og møde andre nordiske unge, som også skriver.

Det er NAPA og milik publishing, der i samarbejde med Kalaallit Atuakkiortut (Grønlands Forfatterforening) og Nunatta Atuagaateqarfia (Landsbiblioteket) arrangerer Allatta.

Powered by Labrador CMS