udkantsgrønland

Ville skrive om politik på en ny måde

Sermitsiaq.AG har modtaget et meget anderledes læserbrev. Skribenten Pipaluk Lykke Løgstrup vil rette fokus på, hvad hun mener er en uretfærdig fordeling af ressourcer mellem de fire kommuner

Et hundekoppel kan godt være en ligning for det politiske spil

Pipaluk Lykke Løgstrup bor i Sisimiut, hvor hun i sin fritid kører med hundeslæde.

Nærmere bestemt har hun et hundespand på 11 fuldvoksne slædehunde og tre unge hvalpe.

Skrev indlæg
Hun interesserer sig også for politik, og den anden dag gik hun til tasterne og skrev denne korte historie på nettet, som hun har fået en del respons på, skriver hun til Sermitsiaq.AG:

'Du har fire slædehunde, og får hver dag en fast mængde hundefoder som du kan fordele blandt dine slædehunde som du vil. Den ene slædehund giver du næsten al foderet og frisk vand hver dag.

De tre andre slædehunde får lidt eller intet foder og vand en gang i mellem.

Du siger, at det er fordi, at den ene hund, som får al foderet, kan trække et større læs, end hvis du fordelte foderet og vandet blandt alle dine fire slædehunde.'

Mange ville debatere
Pipaluk Lykke Løgstrup skrev dette samme uge som de tre provinskommuner fremlagde et politisk forslag, som skulle gøre op med den 'uligeværdige' prioritering af hovedstad og forstad i Grønland.

- Flere af mine Facebook-venner kommenterede hurtigt historien, forklarer Løgstrup.

Læs: Fagforening om flytteforslag: Der vil mangle højtuddannede

- Én skrev 'Sikke en trist tankegang. Jeg ville give lige meget til hver hund, da de så alle kan være med til at trække læsset, og det ikke kun afhænger af én hunds styrke men en samlet styrke, hvis du forstår?'

Godbid parat
- En anden skrev: 'Jeg har haft 11 slædehunde. Jeg ville fordele ligeligt. Vand som foder. Men gi’ dem som har knoklet ekstra meget den pågældende dag en ekstra godbid.'

Hundeslædedebattøren spurgte da sine kommenterende venner:

'Hvis man virkelig synes, at den ene hund, som får foderet, er den stærkeste og den klogeste af sine fire slædehunde. Skal man så ikke bare sørge for, at den får foderet og vandet, så dén er sikret?'

Læs: Ole Dorph (S) er i dag imod sit eget forslag

- Så meldte en fjerde Facebook-ven sig hurtigt på banen og svarede: 'Alle hunde har ret til foder og vand, uanset om der er forskel på dem, der trækker det største læs og dem som ikke trækker. De fortjener et værdigt hundeliv'.

Hunde eller politik?
Nu var der en af Pipaluk Lykke Løgstrups Facebook-venner, som skrev, om hendes opslag i virkeligheden handlede mere om politik end om hunde.

- Jeg kommenterede: 'Er det ikke ligemeget? Hvis du nu virkelig er overbevist om, at din ene slædehund, der får det meste af foderet, virkelig kan trække et større læs, end hvis du fordelte foderet blandt alle dine fire slædehunde?

Efter hun havde skrevet denne kommentar døde debatten, forklarer Løgstrup.

Ville ikke tale om det
- Da det gik op for mine venner på Facebook, at det måske handlede om mennesker og ikke om dyr, så kunne de ikke længere få sig selv til at deltage i diskussionen, konkluderer hun.

- Min Facebook-ven, der havde skrevet kommentaren med, at alle hunde har ret til et værdigt liv trak sin udtalelse i land med en forklaring om, at vedkommende troede det handlede om hunde, og derfor havde forholdt sig til hunderettigheder.

Det ærgrer Sisimiut-hundekusken, at debatten faldt sammen det øjeblik folk kom til at tænke på kommuneproblematikken.

- Det er nok efterhånden gået op for de fleste læsere, at der er tale om, at de fire slædehunde i min lille historie i overført betydning repræsenterer de fire kommuner i vores land, at ejeren er vores folkevalgte og embedsværket i Selvstyret, og at foderet er de samlede midler, som landet råder over - fx indtjent via fiskeri og turisme, og ikke mindst i form af det bloktilskud som vi alle sammen modtager fra Danmark.

Nuuk mod Kysten

- Én skrev afsluttende: 'Hvad nu hvis den hund, som får størstedelen af foderet giver til de andre tre? Og de andre tre kræver mere og mere af den ene, så den ene føler, at den bliver mere og mere afkræftet, og melder sig ud af slæden?'

Læs: Wæver Johansen forsvarer udflytning: Landet vil spare penge

- Vedkommende henviste med stor sandsynlighed til sagen om Kommuneqarfik Sermersooq’s udmelding af de grønlandske kommuners sammenslutning, Kanukoka. Til det vil jeg bare sige: Det er fortsat dig som hundeejer, der egenhændigt træffer beslutningen om fordelingen af foderet. For den ene hund, som har meldt sig ud af hundespandet, gør det i øvrigt ingen forskel. Du giver den nemlig stadig det meste af foderet og frisk vand hver dag, påpeger Pipaluk Lykke Løgstrup.

Godt liv i provinsen
Til sidst retter provinsdebatøren en kritik af Akademikernes Sammeslutning i Grønland, som har meldt ud, at det er urealistisk at flytte 600 job blandt andet højtuddannede job ud af Nuuk.

- Som akademiker kan man faktisk godt leve et indholdsrigt og meningsfuldt liv udenfor hovedstaden. Ja, folkevalgte politikere og akademikere i Nuuk: Tro det eller lad være, slutter Pipaluk Lykke Løgstrup.

Se også:

Fagforbund: Urealistisk at flytte 600 stillinger fra Nuuk

Danske provinsbyer glæder sig til godt fire tusinde job

Partii Naleraq-afdeling: Skær ned for at få råd til flytningen

Powered by Labrador CMS