Skrabelod giver 20.000 kroner ekstra hver måned

I Kangerlussauq er det lykkedes en person at skrabe sig til en gevinst på 20.000 kroner hver måned i 20 måneder. Den samlede gevinst lyder på 400.000 kroner.

En heldig spiller købte skrabeloddet i Pilersuisoq i Kangerlussuaq, oplyser Mette Oxholm fra Presse- og kommunikationsafdelingen i Danske Spil.

Den heldige spiller købte et Quick skrabelod kaldet Guldbarren, og vandt en gevinst på 20.000 kroner hver måned i 20 måneder. Den samlede gevinst er derfor på 400.000, fordelt over 20 måneder

Det er den fjerdestørste præmie vundet på Guldbarren.

Gevinsten er skattefrit, da Danske Spil har betalt skatten, oplyser kommunikationsafdelingen.

Hvis du har et spilleproblem, kan du få gratis råd og vejledning hos Allorfik uanset, hvor i landet du bor.

Allorfik kan kontaktes på telefonnummer 525343 alle hverdage 9-15.

Powered by Labrador CMS