Skolen i Kangersuatsiaq vandt

Skolebørnene i bygden Kangersuatsiaq ved Upernavik havde en uforglemmelig dag, tirsdag. Skolen har nemlig vundet Nakuusas national konkurrence om fællesskab. Hvor budskabet var, at ingen børn skal føle sig ensom.

I anledning af børnenes dag den første juni lavede Nakuusa en konkurrence om fællesskab, hvor de blandt andet opfordrede til et optog for børn. Alle klasser skulle tage et billede under deres optog og sende det til Nakuusa.

Skolen i Kangersuatsiaq vandt konkurrencen med et billede af børn, der var opstillet i hjerteform i et landskab med sne og isfyldt hav i baggrunden. Børnene havde skrevet forskellige budskaber om, hvad det gode fællesskab er.

”Vi vandt”

Børnene har været så glade, at de lavede endnu et optog i deres bygd med deres skilte og råbte ”Vi vandt” gentagne gange.

Skolen har vundet et tilskud på 2.500 kroner til en fællesskabsfest på skolen.

Der bor omkring 130 indbyggere i bygden.

Powered by Labrador CMS