Skoleelever med på almindelig busruter

Elektroniske buskort til skoleelever og bedre plads til barnevogne

Skolebussen skal også have plads til barnevogne. Foto: Nuup Bussii
Nu skal skoleeleverne også kunne bruge de almindelige busruter gratis. Desuden skal barnevogne kunne komme med skolebusser.
Skolebussen skal også have plads til barnevogne. Foto: Nuup Bussii Nu skal skoleeleverne også kunne bruge de almindelige busruter gratis. Desuden skal barnevogne kunne komme med skolebusser. Skolebussen skal også have plads til barnevogne. Foto: Nuup Bussii Nu skal skoleeleverne også kunne bruge de almindelige busruter gratis. Desuden skal barnevogne kunne komme med skolebusser. Skolebussen skal også have plads til barnevogne. Foto: Nuup Bussii Nu skal skoleeleverne også kunne bruge de almindelige busruter gratis. Desuden skal barnevogne kunne komme med skolebusser.

Skoleelever i Nuuk får nu også mulighed for at bruge de almindelige busruter og skal ikke længere nøjes med skolebusserne. Busselskabet indfører ordningen for at spare på skolebuskørslen. Det fremgår af en en pressemeddelelse fra busselskabets direktør Michael Driefer.

Nuup Bussii har i samarbejde med udviklingsafdelingen i Kommuneqarfik Sermersooq i efteråret 2011 gennemført en forsøgsordning, hvor udvalgte skolebørn har fået et elektronisk buskort.

Buskortet giver eleverne mulighed for, at de udover at køre med de almindelige skolebusser, nu også kan bruge de ordinære ruter 1 - X1 - 3 - X3 på skoledage i tidsrummet kl. 07.00 til kl. 18.00.

- Denne ordning har vist sig at være så succesfuld, at vi har valgt fra 2. januar 2012 at udvide ordningen til at omhandle alle byens over 2000 skolebørn, siger direktør Michael Driefer i følge pressemeddelelsen, og oplyser, at der er to formål med den nye ordning.

Den ene er, at det giver mere fleksibilitet og dermed bedre service for skolebørnene, og den anden er, at det giver busselskabet bedre mulighed for at udnytte buskapaciteten mere optimalt.

Samtidigt med, at skolebørnene får mulighed for at bruge de ordinære ruter, er det nemlig muligt at skære i køretimerne for skolebussernes kørsel midt på dagen, oplyser han.

- I dag er vi i den situation at såvel de ordinære ruter som skolebusruterne ofte kører med meget få passagerer midt på dagen. Ved at sammenlægge kørslen opnår vi bedre passagerdækning pr. køretime, hvilket er såvel miljømæssigt som økonomisk en langt bedre løsning, siger Michael Driefer.

Barnevogne i skolebusser

- Det sker desværre, at passagerer med barnevogne engang imellem bliver afvist, fordi der ikke er plads i bussen. Det er vi selvfølgelig meget kede af. Som forsøgsordning prøver vi derfor, også med starten af det nye år, at give passagerer med barnevogn mulighed for også at køre med skolebusserne. Det øger kapaciteten, og vi håber derved, at det vil blive til glæde for de af vores passagerer som medbringer en barnevogn, siger busselskabets direktør.

- Disse nye tiltag vil i første omgang fortsætte resten af skoleåret, hvorefter vi skal evaluere på fordele og ulemper og vurdere om det er noget som skal fortsætte og måske endda udvides.

- Skolebuskortene vil blive udleveret i samarbejde med skolernes administration, vi opfordrer desuden forældre, elever og andre til at se informationer om ændringerne på vores hjemmeside www.bus.gl, oplyser Michael Driefer.

Powered by Labrador CMS