Gå til hovedindhold

Skønhedssalon udsat for indbrud

Skønhedsprodukter og andre genstande i en skønhedssalon er stjålet under et indbrud natten til lørdag. Ejeren efterlyser vidner og lægger en dusør til vidner, der kan føre til opklaring af sagen.

Ejeren af en lokal skønhedssalon Beauty by U, Ulla Lynge Heilmann mødte ind på arbejde i adressen Nuukullak lørdag morgen, og konstaterede at hendes produkter og udstyr er blevet stjålet natten til lørdag.

- Det er forfærdeligt. Det så ikke ud til, at der var sket et indbrud, men gerningsmændene vidste lige præcis hvad de skulle gå efter. Mine udstyr til at lave negle, vipper og bryn er stjålet, og en stor mængde skønhedsprodukter, fortæller ejeren af skønhedssalonen, Ulla Lynge Heilmann til Sermitsiaq.AG.

Vagthavende i Grønlands Politi, Palle Augustinussen, oplyser til Sermitsiaq.AG, at politiet har modtaget en anmeldelse om indbruddet lørdag morgen klokken 10.10.

- Gerningsmændene har brudt vinduet op, og stjålet en del skønhedsprodukter. Der er ingen mistænkte endnu, men vi efterforsker sagen, oplyser vagtchef ved Grønlands Politi, Palle Augustinussen til Sermitsiaq.AG.

Dusør gives

Ulla Lynge Heilmann har de seneste fire år arbejdet for at få sin virksomhed op. Hun har i et opslag på det sociale medie, Facebook, beskrevet de stjålne varer og oplyser, at der gives en dusør på 3.000 kroner til den person, der har oplysninger, som er med til at opklare sagen.

- Jeg ved ikke, hvordan jeg skal få virksomheden til at køre igen, for det tager tid at få sendt varerne op. Jeg håber, at dusøren vil være med til, at sagen opklares, siger Ulla Lynge Heilmann.

Hun oplyser samtidig, at det kræver en uddannelse at bruge udstyr til at lave negle og vipper, og at det kan ødelægge en persons negle eller øjenområdet, hvis man bruger udstyret uden at have kendskab til dem.

 

 

Nationaldag 2023: Sælfangstkonkurrencen i Nuuk
Vil du være med i den traditionsrige sælfangstkonkurrence i anledning af Nationaldagen den 21. juni 2023? Blandt præmierne er både gummibåd og påhængsmotor. Traditionen tro skydes Grønlands...
Kvalifikationskampene til VM i kvindehåndbold spilles i Inussivik fra den 5.-11. juni
Muligheden for parkering foran indgangen til Inussivik er begrænset og i udgangspunktet forbeholdt turneringsdeltagernes busser. Vi opfordrer derfor borgerne til i stedet at parkere ved følgende...
Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

Seneste Ugeavis

SENESTE NUUK - NYHEDER