Gå til hovedindhold

Skiskydning: Slettemark imponerer

Skiskytteren Ukaleq Slettemark har testet formen til de Østnorske Mesterskaber i Skiskydning, hvor hun i den grad imponerede, selv om hun nu er rykket op i K-19-klassen.

Der blev løbet tre konkurrencer. 6 km sprint med to skydninger lørdag. Søndag var det først prolog 3 km med to skydninger og senere på dagen 5 km supersprint med fire skydninger.

Ukaleq konkurrerede med blandt andet med sidste års junior verdensmester Maren Bakken og sidste års vinder af Norges Cup sammenlagt Hedda Tretteteig.

Det blev en flot weekend for Ukaleq, som viser, at sommerens træning har været god, og at hun er i god form frem mod større løb til vinteren. Ukaleq vandt nemlig alle tre konkurrencerne.

Til det første sprintløb vandt Ukaleq med 28 sekunder til Hedda Bolstad. Ukaleq var den eneste af alle løbere i alle klasser som skød fejlfrit på både liggende og stående skydning.

Til søndagens prolog over kun tre km med to skydninger vandt Ukaleq igen, 25 sekunder foran nr 2.

Prologen dannede grundlaget for en supersprint over 5 km med fire skydninger, hvor K-19 startede sammen med alle andre damer fra 17 år til Senior og alle herrer fra 17 år til senior.

Bedste kvinde

Igen vandt Ukaleq i overlegen stil. 20 træf på skydning (med to ekstraskud) og højeste fart af alle damer blev hun bedste dame totalt, uanset aldersklasse.

Resultatet var så sensationelt, at Ukaleq blev nummer to blandt Herre-19 år og nummer 7 blandt alle herrer (Jr, U-22 og Senior) takket være god skydning.

Ukaleq Slettemark ses her øverst på sejrsskamlen
Privat

Ukaleq er i gang med sidste år på det norske idrætsgymnasium i Geilo. I den kommende sæson er hovedmålet Junior VM, hvor hun har en 1., 4., og 6. plads at forsvare fra sidste år.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER