Nu sker det: Grønlands første VM-kamp i 22 år

I dag skal Grønlands kvindelandshold i håndbold skal spille deres første vm-kamp i 22 år. Det bliver mod Norge i en åbningskamp.

Den første kamp i VM for Grønland i 22 år bliver fløjtet i gang i dag klokken 20.30 lokal tid. Det er klokken 17.30 grønlandsk tid.

Om få timer går det løs, og det grønlandske kvindelandshold skal stå ansigt til ansigt mod Norges kvindelandshold i håndbold.

Klokken 20.30 lokal tid, hvilket er 17.30 grønlandsk tid, fløjtes kampen mellem Norge og Grønland i gang i DNB Arena i Stavanger.

Det grønlandske landshold er som bekendt ubesejret under kvalifikationsturneringen i Nuuk i juni.

Ubesejret under kvalifikationer

Vejen til VM-scenen har ikke været nem for landsholdet.

Grønland har været vært for kvalifikationsturneringerne i juni i år, hvor Inussivik har været propfyldt med glade publikum, der heppede på hjemmeholdet. Trods kamp til stregen har Grønland holdt stand, og vundet alle fire kampe i indledende runde under kvalifikationsturneringen.

Grønlands første udfordrer under kvalifikationsturneringerne var Canada. Kampe mod Mexico, USA og Cuba har også forsøgt at give Grønland kamp til stregen under NACHC-turneringerne.

En intens håndbolduge endte i en yderst spændende finalekamp mellem Grønland og Canada søndag den 11. juni 2023.

Her holdt Grønland modstanden ud til trods for holdet kom bagud efter første halvleg. Kampens sidste scoring blev sat i mål under 10 sekunder før kampen slutter, og sikrede dermed Grønland en billet til VM med en sejr på 17-15.

Jublende publikum med til Norge

Alle husker nok stemningen i Inussivik og i stuerne rundt omkring i Grønland, da de sidste minutter af kampen blev afviklet under finalen i Grønlands hjemmebane.

Jublen, råb og heppen var øredøvende, mens lykkerusen var ved at skyde Inussiviks tag ud.

Til dagens, og de to andre kampe mod Sydkorea og Østrig, er de 180 forudbestilte billetter til grønlandsk publikum udsolgt i DNB Arena, mens flere grønlændere har købt andre pladser i arenaen.

Kongehuset hepper på Grønland

Det bliver ikke uden stor opbakning fra Grønland, når det grønlandske landshold skal ind på banen til deres første VM-kamp i 22 år, hvor flere grønlændere har taget rejsen fra Grønland og Danmark for at heppe på kvinderne.

Kronprins Frederik har på vegne af det danske kongehus ønsket Grønlands landshold held og lykke på kampdagen.

- Håndboldkvindernes vej til verdensmesterskabet har været imponerende. Med sejre i alle fem kampe i kvalifikationsrunden har den grønlandske fightervilje allerede vist sit værd. Det bliver spændende at følge, lyder det fra Kronprins Frederik.

Powered by Labrador CMS