Gå til hovedindhold

Hvad sker der med lammestegen?

Hvordan skal landbruget overleve og udvikle sig? Det gives der en række bud på i udkastet til en ny, ambitiøs plan for erhvervet. Sikkert er det: Forbrugerne elsker lokalt lammekød.

Mange af landets fåreholdere har grund til at smile lidt ekstra i denne tid. Et tørt forår blev afløst af en våd sommer. Tilsammen gjorde det, at lammene trivedes godt i maj og juni og nok så vigtigt, at dyrkningsarealerne til grovfoder fik gode vækstbetingelser hen over de normalt mere tørre sommermåneder. 

– Der meldes om rekordhøst rundt omkring. Nogle har oplevet en stigning på op mod 50 procent, siger Lars Nielsen fra fåreholderstedet ved Kangerluarssorujuk, syd for Qaqortoq, til AG.

Lars Nielsen er samtidig formand for SPS, De Samvirkende Fåreholderforeninger – Savaatillit Peqatigiiffiit Suleqatigiissut. I den rolle glæder sig på medlemmernes vegne.

Færre får, færre folk

 – Når høsten er god, kan vi forhåbentligt strække vinterforsyningen ind over en del af foråret. Det er selvfølgelig positivt for den enkeltes økonomi, bemærker han.

Set fra et mere overordnet perspektiv – og hen over en længere tidsspand – hober problemerne sig dog stadig op for landbruget. 

Det dokumenteres af kendsgerningerne: At der bliver færre fåreholdere, og at erhvervet blev katastrofalt ramt af tørke for nogle år siden.

Men udfordringerne rulles nu også ud sort på hvidt i udkastet til en ny strategiplan for det sydgrønlandske landbrug, som AG har set nærmere på. Den udstikker hovedlinjerne for det samlede erhverv frem mod 2030.

Læs hele artiklen i den seneste udgave af avisen AG, som du kan købe her:

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER