Skatteomlægning

Naalakkersuisut forbereder nu en større skatteomlægning, som beteyder, at skatten på arbejde sættes ned, til gengæld er der andre områder som beskattes mere, ligesom der indføres nye afgifter for eksempel på lystbåde

Maliina Abelsen forbereder større skatteomlægning på efterårssamlingen.

Naalakkersuisut har i dag sendt en række lovændringer på skatteområdet i officiel høring. På baggrund af høringssvarene vil naalakkersuisut sende de endelige lovforslag til behandling i Inatsisartut. Lovændringerne skal samlet føre til en skatteomlægning, hvor bl.a. skatten på arbejde sættes ned med 1 procentpoint i 2013.

- Der er tale om det første initiativ i en lang række reformer, der planlægges i de kommende år på skatte-, pensions-, social- og boligområdet. Disse skal desuden suppleres af en arbejdsmarkedsreform og en øget uddannelsesindsats. Samlet skal reformerne føre til, at vi i 2025 fortsat kan finansiere og udbygge det velfærdssamfund, vi kender i dag, samtidig med at vi øger ligheden, forklarer Maliina Abelsen, medlem af naalakkersuisut for finanser.

Læs også: IA. Skatteomlægning er kærkommen

Skatteomlægningen er social balanceret
- Her og nu betyder skatteomlægningen, at et stort flertal af lønmodtagerne vil opleve at få mere udbetalt i lønningsposen, når skatten er betalt. Det er vigtigt for naalakkersuisut, at skatteomlægningen bliver social balanceret, og at vi får et rimeligt skattesystem, hvor arbejdsfrie indtægter også beskattes. Finansieringen til nedsættelsen af skatten på arbejde findes derfor ved at beskatte områder, der i dag enten ikke er beskattet eller er meget lempelig beskattet. Det drejer sig f.eks. om beskatning af vakantboliger og begrænsning af de socialt skæve tilskudselementer, som vores skattesystem indeholder i dag, oplyser Maliina Abelsen.

Finansiering og udbygning af velfærdssamfundet
- Men den vigtigste effekt af skatteomlægningen er, at det sammen med de øvrige reformer bidrager til, at vi i 2025 fortsat har råd til at finansiere og udbygge vores velfærdssamfund, påpeger hun.

- Skatteomlægningen er det første skridt, og vi skal fortsætte ad det spor, vi i dag har lagt. Det vil sikre, vi får et robust og rimeligt skattesystem, hvor flere indtægtskilder beskattes, ligesom vi styrker grundlaget for den nødvendige vækst i samfundet, oplyser Maliina Abelsen.

Arbejdsmarkedets parter

Skatteomlægningen er det første konkrete resultat af naalakkersuisuts drøftelser med arbejdsmarkedets parter.

- Naalakkersuisut er tilfreds med, at vi har fået drøftelserne med arbejdsmarkedets parter til at fungere. Alle parter er gået positivt og konstruktivt ind i drøftelserne. Vi har ikke været enige om alt. Men alle parter har lyttet og givet hinanden indrømmelser. Omvendt har det også været vigtigt for naalakkersuisut at holde fast i målsætningen, nemlig en social balanceret skatteomlægning, der gør vort skattesystem mere robust og rimeligt, og som kan understøtte den nødvendige vækst. Dette er lykkedes, og det tegner godt for de videre 3-parts drøftelser om de øvrige reforminitiativer, vurderer Maliina Abelsen.


Baggrundsfakta
Skatteomlægningen vedrører følgende initiativer og have følgende provenu i millioner kroner:

Afgift på hellefisk (udenskærs kvote som ikke indhandles) 25,5
Ophævelse af overskudsafskrivninger og nedsættelse af straksafskrivninger 17,0
Begrænsning af selvstændigt erhvervsdrivendes afskrivninger 4,5
Rentefradrag (10 pct. reduktion i fradragsværdi) 12,0
Skat af vakantboliger 5,4
Motorafgift (ekstra afgiftskategori for biler mellem 900-1500 kg) 3,2
Indførselsafgift for lystbåde 5,0
I alt 72,6

Det varige provenu af ovenstående er omkring 72 millioner kroner årligt, der bruges til at finansiere en nedsættelse af skatten på arbejde med 1 procentpoint.

- I de første år vil effekten af skatteomlægningen være højere end 72 millionr kroner, da især de nye afskrivningsregler vil give et højere provenu i en overgangsperiode. Naalakkersuisut foreslår, at ”overskuddet” bruges til at finansiere en indsats for 15-18 årige, som endnu ikke er kommet i gang med en uddannelse efter folkeskolen, og til at finansiere en indsats for de arbejdsledige. Hensigten er, at vi gennem uddannelse og kompetenceudvikling gør vores unge og de arbejdsledige klar til at påtage sig de jobs, som vi i dag må besætte med arbejdskraft udefra. Disse indsatser vil også indgå i drøftelserne med arbejdsmarkedets parter, oplyser Maliina Abelsen.

Nødvendigt med en skatteomlægning

Med skatteomlægningen tages et første vigtigt skridt i retning af et robust skattesystem, som kan finansiere vort velfærdssamfund også i 2025.

Ved at normalisere beskatningen af de indtægtskilder, som i dag enten ikke beskattes eller kun beskattes meget lempeligt, bredes skattebasen ud til flere kilder. Det vil derfor ikke være nødvendigt, at hæve skatten på arbejde for at finansiere vores velfærdssamfund i fremtiden.
Med skatteomlægningen opnås for det andet et mere rimeligt og social balanceret skattesystem. Vi begrænser de forskellige indirekte tilskudsordninger, skattesystemet indeholder, som for eksempel de meget lempelige afskrivnings- og rentefradragsregler, der især kommer højindkomstgrupperne til gode, forklarer naalakkersuisut i pressemeddelelsen.

Med skatteomlægningen opnås for det tredje, at der skabes bedre rammer for fremtidens vækst i samfundet. Her og nu får vi skabt finansiering til den nødvendige indsats for, at de 15-18 årige, som ikke er kommet i gang med en uddannelse, kommer i gang. Vi får også skabt finansiering til kompetenceudviklingen af de arbejdsledige, så de bliver klar til at påtage sig de jobs, som vi i dag må besætte med arbejdskraft udefra. Rammerne for fremtidens vækst styrkes desuden af, at vi samtidig sætter skatten på arbejdsindkomst ned. Det giver folk en højere belønning for at arbejde, fremgår det af pressemeddelelse.

Det gør det attraktivt at uddanne sig, da en uddannelse typisk medfører højere løn. Sidst men ikke mindst gør vi det mere attraktivt for vores unge at vende tilbage til Grønland efter deres studier, ligesom det bliver nemmere at rekruttere den nødvendige arbejdskraft til de stillinger, vi ikke selv kan besætte i fremtidens væksterhverv.

Skatteomlægningen understøtter, at Grønland i 2025 har en veluddannet arbejdskraft. En arbejdskraft som er forudsætningen for, at vi kan finansiere og udbygge det velfærdssamfund vi kender i dag og samtidig øge ligheden, påpeger naalakkersuisut.

Andre reformer

Naalakkersuisut arbejder aktuelt på en samlet 2025 plan, der vil blive præsenteret inden efterårssamlingen 2012.

- I denne plan vil vi redegøre for de reforminitiativer, vi ønsker drøftet sammen med arbejdsmarkedets parter, inden vi fremlægger dem til beslutning i Inatsisartut, påpeger naalakkersuisut i sin pressemeddelelse.

I den politisk økonomiske redegørelse, som blev fremlagt på forårssamlingen 2012, indikeredes følgende tre reformfaser:
Fase I tager sigte på EM 2012 og vedrører første trin i en skattenedsættelse
Fase II tager sigte på EM 2013 og vedrører pension og kapitalbeskatning
Fase III tager sigte på 2014 og 2015 og vedrører reformer af de sociale ydelser, boligområdet og skatteområdet.

Disse skal desuden suppleres af en arbejdsmarkedsreform, der skal være med til at understøtte væksten i samfundet, oplyser naalakkersuisut.

Organisationerne

For naalakkersuisut har det været vigtigt at inddrage arbejdsmarkedets parter i forberedelsen af reformerne. Dette sikrer, at alle væsentlige aspekter og konsekvenserne for borgerne og virksomhederne af de enkelte reformer belyses og afklares, inden lovinitiativerne sendes videre i høring og til godkendelse i Inatsisartut. Arbejdsmarkedets parter sikres derigennem en reel indflydelse på reformerne, påpeger naalakkersuisut i pressemeddelelsen.

I drøftelserne om skatteomlægningen har Grønlands Arbejdsgiverforening deltaget, og fra arbejdstagerorganisationernes side har SIK, IMAK og ASG deltaget, oplyser naalakkersuisut.

Sammensætningen af arbejdsmarkedets parter besluttes af parterne selv og kan variere afhængigt af de temaer, der skal drøftes. Blandt andet vil det være naturligt, at pensionskasserne deltager i drøftelserne af de kommende pensionsreformer, mener naalakkersuisut.

Powered by Labrador CMS