Skattekort for 2008 udsendes

Skattedirektoratet sender i disse dage skattekort for 2008 ud til landets skatteydere.

For mange skatteydere vil skattekortets hovedkort være påført et stort kryds. Dette betyder, at skattekortet er sendt elektronisk til den enkeltes arbejdsgiver.

Der vil på skattekortet være anført til hvilken arbejdsgiver hovedkortet og eventuelle bikort er sendt til. Såfremt der fremgår et kryds på hovedkortet, skal skatteyderen ikke foretage sig yderligere omkring aflevering af skattekort til arbejdsgiveren, da arbejdsgiveren er i besiddelse af de nødvendige oplysninger.

I det omfang hovedkort eller bikort ikke er sendt til den rigtige arbejdsgiver, eksempelvis hvis skatteyderen har skiftet arbejdsgiver eller lignende, bedes skatteyderen rette henvendelse til regionskontoret for at få et nyt skattekort.

Det samme gør sig gældende, hvis man som skatteyder har brug for at ændre de forskudsregistrerede oplysninger. De forskudsregistrerede oplysninger fremgår ligeledes af skattekortet.

Skatteydere, der har modtaget et skattekort uden kryds skal aflevere hovedkort (og evt. bikort) til vedkommendes arbejdsgiver på normal vis.

Powered by Labrador CMS