Skandalesag belaster KNI-top og Deloitte

De alvorlige anklager om regnskabsmanipulation i KNI A/S kan, hvis de er sande, ende med at udløse bøder til såvel ledelsen som revisionsselskabet for brud på årsregnskabsloven henholdsvis revisorloven. Om straffeloven er overtrådt er usikkert, men det kan ikke afvises, vurderer lektor Troels Michael Lilja, CBS LAW.

Fredag stod den anonyme kilde bag anklagerne om regnskabsmanipulation, Hans Peter Lynge-Larsen, frem i avisen Sermitsiaq og forklarede i detaljer, hvordan han siden 2014 via et specialudviklet it-program blev sat til at justere vareantal og kostpris, hvilket i sidste ende skruede værdien af lagrene i den store selvstyreejede virksomhed KNI A/S kunstigt op.

Realistisk setup

- Under forudsætning af at forklaringen er sand, hvilket jeg naturligvis ikke kan sidde her og afgøre, så er det mig ubegribeligt, at manipulationen ikke er blevet fanget af selskabets revisionsselskab, siger lektor Troels Michael Lilja fra CBS LAW.

Han forklarer, at det ikke er unormalt, at selskaber laver særlige it-systemer, der ligger til grund for en opgørelse af værdierne af de varer, man har liggende på et lager.

- Men den normale praksis ville være, at revisionen undersøgte, hvordan systemet er skruet sammen, så man havde sikkerhed for, at diverse sluttal også er retvisende. Det sikres ved at afstemme værdierne i balancen med tallene i eventuelt særlige systemer. Det er jo hele ideen med revisionens rolle, understreger lektoren, der anser det setup, som Hans Peter Lynge-Larsen har forklaret i den seneste udgave af avisen Sermitsiaq som ”et realistisk setup”.

Hvem har ansvaret?

Bestyrelsesformanden Lars Borris Pedersen har tidligere oplyst, at man lod selskabets revisionsselskab Deloitte undersøge anklagerne, og at man her fandt frem til, at regnskabsrodet stammer tilbage fra 2010, hvor man overgik til et nyt økonomisystem. Det resulterede i, at man nu har været nødsaget til at nedskrive egenkapitalen med 50 millioner kroner.

Det store spørgsmål er, om regnskabsfejlen tilbage i 2010 har betydet, at man år efter år har manipuleret med lagerværdierne for at skjule den opskruede værdi, der nu har resulteret i nedskrivningen af egenkapitalen.

- Den nuværende ledelse kan i min optik ikke fraskrive sig et ansvar, uanset om fejlen i lagerværdierne stammer tilbage fra 2010, hvor der sad en anden ledelse. Hvis den nuværende ledelse så ovenikøbet bevidst har manipuleret med regnskaberne, så er det i mine øjne tale om en meget alvorlig sag, fastslår Troels Michael Lilja.

- Man har som ledelse et ansvar for, at regnskaberne er retvisende. Som øverst ansvarlig skal man jo sikre sig, at de interne kontroller fungerer, og i forhold til bestemmelserne i årsregnskabsloven kan såvel revisionen som ledelsen risikere bøder, oplyser lektoren fra CBS LAW.

Måske tale om bedrageri

- Om der er foregået ting, hvor straffeloven er overtrådt, og som kan udløse en strengere straf, er ud fra det oplyste umuligt at afgøre. Underslæb er der næppe tale om, men det kan ikke udelukkes, at der kan være tale om bedrageri, siger Troels Michael Lilja.

Politiet har overfor Sermitsiaq oplyst, at man er i gang med at efterforske anklagerne om regnskabsmanipulation, og sagen er rubriceret som bedrageri, fremgår det af politianmeldelsen, som blev indgivet tilbage i april.

CBS-lektoren forklarer, at lagerværdierne er helt centrale for en virksomhed som KNI, da lagrene i et handelsselskab som oftest er blandt de største aktiver, og i KNI A/S udgør varelagrene næsten halvdelen af aktivmassen.

Lektoren peger på to væsentlige faktorer, der kan animere en ledelse til at få et regnskab til at fremstå bedre end det rettelig er.

Muligt motiv

- Med kunstigt høje lagerværdier fremstår selskabet mere robust, og det kan således optage lån på mere favorable vilkår. Ydermere kan en ledelse have et incitament til at pynte på regnskabet, hvis den udover grundlønnen kan opnå bonusudbetalinger, forklarer lektoren.

KNI A/S øverste direktør og eneste direktionsmedlem, Peter Grønvold Samuelsen, er aflønnet på en kontrakt, hvor han kan få en særlig bonus oveni sin årsløn. I det seneste regnskabsår formåede topchefen således at få en bonusudbetaling på 307.000 kroner udover den faste løn (inklusiv pension, red.) på 3.468.000 kroner.

Bestyrelsesformanden Lars Borris Pedersen har imidlertid forklaret, at det ikke alene er regnskabsmæssige resultater, der udløser en bonus-udbetaling, der er andre parametre der spiller ind, så ”en ledelse ikke alene med regnskabsresultater kan spekulere i at opnå en bonus-udbetaling”, har Lars Borris Pedersen oplyst.