Skærpet opmærksomhed på nye fjeldskred
Statsgeolog Nina Skaarup fra Geus fortæller her, hvad der ligger til grund for risikovurderingen af mulige fjeldskred og tsunamibølger i Uummannaqs fjordsystem, og hvad man kan gøre ved det.
Hvad har ledt frem til den alvorlige risikovurdering?
– Efter tsunamien i 2017 ved Nuugaatsiaq og Illorsuit fik Geus til opgave at udarbejde en screeningsundersøgelse af risikoen for alvorlige fjeldskred i Grønland. Den under- søgelse viste, at der var 18 kritiske steder i Grønland - hvoraf de tre var særlig kritiske - nemlig områderne 1, 2 og 3 ved Karratfjorden, oplyser statsgeolog Nina Skaarup fra Geus, til avisen Sermitsiaq og tilføjer:
– Ved hjælp af satellitdata, flyfotos og undersøgelser har vi undersøgt områderne nærmere, og vi har observeret meget aktivitet og bevægelse i alle tre områder. Vi mener også, at de blokke, der er i risiko for at falde ned i fjorden og forårsage en tsunami, er større end hidtil vurderet. Det er især i område 1 og 2, at vi ser meget aktivitet lige nu, hvorimod der i det store område
3 har været aktivitet igennem meget lang tid, hvorfor sandsynligheden for et skred herfra vurderes mindre. Konsekvensen er til gengæld mange gange større, hvis vi ser et skred fra område 3. I så fald er der tale om at 524 millioner kubikmeter, der falder ned, svarende til 12-13 gange mere end fjeldskredet i 2017.
Umuligt at forudsige
Hvornår vurderer I, at der vil ske et skred?
– Der er meget høj risiko for alvorlige fjeldskred i områderne 1, 2 og 3, og der er ligeledes meget høj risiko for tsunamier. Men det er umuligt at forudsige, hvornår eller præcist hvor, det næste større fjeldskred vil forekomme. For områderne 1 og 2 har vi observeret bevægelse på mere end 1 cm om ugen siden 2015, og vi ser jævnligt stenfaldsaktivitet derfra. Områderne er meget opbrudt, og det må antages, at bevægelserne igennem de seneste år har mindsket den indre sammenhængskraft samt sænket friktionen på brudfladerne. For område 1 er der tale om et potentielt skred på mindst 13 millioner kubikmeter, mens der for område 2 er tale om et potentielt skred på 11 millioner kubikmeter, hvilket altså er væsentligt mindre end et skred fra område 3, oplyser Nina Skaarup.
Læs hele historien i den seneste udgave af avisen Sermitsiaq. Køb avisen her: