Den skær-fyldte søvej til ny fiskerilov
Siden 2017 har Naalakkeruisuisut arbejdet målrettet med at opfylde kravet om en overskuelig, tidssvarende og brugervenlig fiskerilov.
Fiskeriloven skal færdiggøres i år.
Men der kan stadig opstå konflikter, for Naalakkersuisoq for fiskeri og fangst, Karl Tobiassen (S) tilkendegiver at Naalakkersuisut ikke agter at følge fiskerikommissionens indstillinger slavisk eller om indstillingerne vil blive brugt som idekatalog hvor man håndplukker dele af den mere end 300 sider lange betænkning som blev afleveret juli 2021.
Det skriver avisen AG.
Hvis det skal lykkes Naalakkersuisut at komme igennem med lovforslaget og hvis det skal lykkes at få vedtaget en ny fiskerilov, vil det kræve yderligere dialog med alle aktører og interessenter men også politiske partier. Vi laver en gennemgang af den lange og brogede søvej mod en ny fiskerilov, der måske bliver færdigbehandlet i denne ombæring.
Processen startede i 2017
Grønland er en af verdens førende fiskerinationer. Landskassens eksportindtægter viser, at mere end 90 procent af indtægterne også kommer fra fiskeriet.
Men lovgivningen på området halter gevaldigt. Ikke kun i forhold til de tekniske dele, men især i forhold til de politiske ønsker om en ”overskuelig, tidssvarende og brugervenlig lov for fiskeriet.” (Naalakkersuisut forelæggelsesnotat EM 2017, pkt. 87)
Et stort flertal af partierne i Inatsisartut var stort set enige med Naalakkersuisut på det tidspunkt, men fiskerierhvervet satte en meget effektiv stopper for lovforslaget, der blandt andet lagde op til at der skulle indføres opsigelsesvarsel på 5 år til tidsubegrænsede rejelicenser og større andel af fiskekvoterne skulle overføres til det kystnære fiskeri. Men lige så snart lovforslaget blev offentliggjort blev den afvist med af fiskerierhvervets aktører, blandt andet med trusler om sagsanlæg og erstatningskrav mod Grønlands Selvstyre.
Læs mere i avisen AG, som du kan få adgang til her:
