stemmesluger
Siverth K. Heilmann: Vælgerne kan lide mig
Atassuts formand, Siverth K. Heilmann, fik det næststørste antal personlige stemmer, kun overgået af Asii Chemnitz Narup
63-årige Siverth K. Heilmann fra Maniitsoq blev formand for Atassut 19. februar i år, og blot seks uger efter bliver han den helt store stemmesluger til kommunevalget.
Han fik 596 personlige stemmer, kun overgået af Kommuneqarfik Sermersooqs borgmester, Asii Chemnitz Narup, der fik 2.249 personlige stemmer.
- Jeg havde godt regnet med, at jeg ville trække mange stemmer, så jeg er ikke så overrasket over resultatet. Vælgerne i Qeqqata Kommunia har ønsket, at der skulle ændringer til, og derfor har Atassut fået mange stemmer, især i Maniitsoq og i bygderne. Jeg har også fået mange personlige stemmer i Sisimiut, som jeg også er meget glad for, siger Siverth K. Heilmann.
Læs: Siverth K. Heilmann sluger stemmer i Maniitsoq
Fordel at være partiformand
Personligt mener han, at hans popularitet skyldes, at folk kan lide ham som person, og at de tror på hans politiske evner.
- Jeg ved også at mine vælgere stoler på mig og ved, at jeg har opnået mange ting i politik. Det har nok også været til min fordel, at jeg er blevet formand for Atassut, og at jeg derfor har fået mange personlige stemmer, siger Siverth K. Heilmann, der havde brevstemt i forvejen, men valgte at sejle fra Nuuk i egen båd til sin hjemby Maniitsoq på valgdagen.
Læs hele historien i avisen Sermitsiaq, som du kan købe i butikkerne i dag. Du har også mulighed for at købe avisen her: