Gå til hovedindhold

Siumut: Vi tolerer ikke krænkelser

Ti kvinder har beskrevet en kultur, hvor der åbenlyst er foregået seksuelle krænkelser på Siumuts partikontor. Nu siger ledelsen, at man ikke tolerer denne adfærd

Rettet 10.30. Fjerde afsnit fremstod tidligere fejlagtigt som et citat fra Evelyn Frederiksen

Som Sermitsiaq.AG har dokumenteret har ti kvinder fortalt om seksuelle krænkelser, begået af Siumuts partisekretær, Mikael Petersen. Disse har været årsagen til, at han i sidste uge blev fritaget for tjeneste.

Siumuts ledelse siger, at man ikke udtaler sig om personsager.

- Siumuts hovedbestyrelse har reageret på henvendelser, som vi hverken kan eller vil tolerere. Hos Siumut udtaler vi os aldrig til pressen i personalesager, siger partiets organisatoriske næstformand, Evelyn Frederiksen i en pressemeddelelse.

Et gennemgående træk i beskrivelsen fra de ti kvinder er, at krænkelser ifølge dem jævnligt er foregået mens andre så på og til dels istemte med kommentarer eller latter.

- Afslutningsvis vil jeg sige, at vi i Siumut ikke tolererer krænkelser af nogen art, lyder det nu fra Evelyn Frederiksen.

Hovedbestyrelsen bekræfter at Mikael Petersen har opsagt sin stilling og ikke længere er tilknyttet partiet.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER