Gå til hovedindhold

Siumut Uummannaq: Vi vil støtte genåbning af Illorsuit

Siumuts lokalafdeling har netop holdt ordinær generalforsamling. Den nye bestyrelse vil støtte arbejdsgruppen, der ønsker genåbning af bygden Illorsuit.

Den nye bestyrelse for Siumut Uummannaq ser gerne, at bygden Illorsuit, der blev nedlagt for tre år siden, bliver åbnet og beboet igen.

- Vi vil støtte arbejdsgruppen ”Illorsuit”. Der er godt gang i fiskeriet efter hellefisk ved Illorsuit, men der er lang vej til indhandlingen. Og vi kan ikke bare stå og se på, når vi kan se, at vores medmennesker har det hårdt med omvæltningen, siger Johannes Mathiassen, ny formand for Siumut Uummannaq.

Men der skal være klare betingelser for en eventuel åbning af Illorsuit, der blev nedlagt for tre år siden:

- Nyeste undersøgelser skal vise, at det ikke er farligt at bo i Illorsuit, siger Johannes Mathiassen og oplyser, at bestyrelsen allerede har planer om at rette officiel henvendelse til Naalakkersuisut om, at en mulig åbning af bygden skal undersøges.

Tsunami nedlagde bygden

Den 17. juni 2017 blev to bygder, Nuugaatsiaq og Illorsuit ramt af en tsunami, forårsaget af et omfattende jordskred ved Karrat fjorden. Nuugaatsiaq blev hårdest ramt, og flere huse blev ødelagt af de høje bølger, mens fire mennesker mistede livet.

LÆS OGSÅ: Nedslående melding til Illorsuit-beboere

Indbyggere i de to bygder blev efterfølgende evakueret, og er aldrig vendt hjem.

De nye medlemmer i bestyrelsen er:

  • Formand: Johannes Mathiassen
  • Næstformand: Inuutersuaq-Ulloriaq Løvstrøm
  • Kasserer: Ane Marie M. Andersen
  • Bestyrelsesmedlem: Sakio Fleischer
  • Bestyrelsesmedlem: Jens Mikaelsen
  • Bestyrelsesmedlem: Elisabeth Nielsen
  • Suppleant: Pavia Nielsen
  • Suppleant: Gert Fleischer
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER