fiskeri

Siumut: - Vi har tilstrækkeligt med fisk

Siumut kommer med en reaktion, om de seneste tids kritik af Naalakkersuisuts hellefiskekvoter til næste år

Jess Svane
Sinerissap qanittuani aalisartunut qaleralittassiissutit piviusorsiortut Siumup politikkikkut oqaaseqartartuata Jess Svanip naqissuserpaa.

- Her i den senere tid har vi fra Siumut bidt mærke i, at Naalakkersuisuts beslutning om næste års kvoter har givet en smule “rystelse”, skriver Siumuts politiske ordfører, Jess Svane, i en pressemeddelelse.

Fanger- og fiskerorganisationen KNAPK og Verdensnaturfonden WWF har kritiseret Naalakkersuisut for især deres hellefiskekvoter for Diskobugten, som er fastsat til 9.200 tons, da de er bekymrede for de faldende indhandlinger. Fangsterne er faldet med 4.000 tons, når der sammenlignes med fangstopgørelse i november for 2017 og 2016.

Læs: KNAPK: Det lugter af valgflæsk

Grundige høringer
Siumut understreger, at det er utroligt vigtigt for partiet, at der foretages grundige høringer med brugerne før man beslutter sig for kvotestørrelserne.

- Med hensyn til det kommende år 2018, er det præcis hvad Naalakkersuisut har gjort. I forbindelse med netop disse høringsrunder har KNAPK i sit høringssvar, selv gjort klart udtryk for, at der i Diskobugten anbefales en kvote på 10.000 tons hellefisk. Vi regner fuldt og fast med, at en sådan anbefaling ikke er grebet ud af den blå luft, siger Jess Svane (S).

KNAPK forklarer anbefalingen
På næsten samme tid med pressemeddelelsen fra Siumut bliver sendt ud, kommer der en forklaring fra KNAPK om, hvorfor organisationen anbefalede en kvote på 10.000 tons i Diskobugten.

- Vi mener at man bør afskaffe de kvotefri områder, og hvis de skal afskaffes bør dette kompenseres, siger formanden for KNAPK, Henrik Sandgreen, og fortsætter:

Efterlyser ensartet forvaltning
- Alle fartøjer over og under 6 meter (fartøjer og joller) bør have individuelle omsættelige kvoter (IOK). Hvis joller skal have IOK-er bør dette være rentabelt og med de mange nye tildelte licenser bør de samlede kvoter tilpasses dette.

KNAPK understreger, at de efterlyser en ensartet og fleksibel forvaltning der er mulig at håndhæve.

Ærgrelse om anbefaling
Hos Siumut er der en ærgrelse over, ’’at man udelukkende har anbefalet en fremtidig fangstkvotemængde, som udelukkende er baseret på baggrund af de indhandlede mængder fisk.’’

- Vi skal ikke overse, at mange hellefisk fiskere er begyndt at fiske torsk, da torsken kom i store mængder, derfor er 9.000 tons torsk fisket i Disko-området, torsken er også til stede i nordligere del af Grønland i store mængder, men benyttes ikke da det ikke indhandles, lyder det fra Jess Svane.

Tilfreds med kvote tildeling
Fra Siumut er der tilfredshed til kvoterne for næste år, selvom koalitionspartnerne Inuit Ataqatigiit er lodret uenig, når det gælder næste års kvoter på hellefisk i kystnæreområder. IA har krævet, at man afskaffer kvotefrir zoner, som blandt andet findes i Diskoområdet.

- Med respekt skal Vort Land udvikles på fiskeri og fiskeindustriområdet, derfor er vi fra Siumut tilfreds med det samlede Naalakkeresuisuts kvote-tildeling på kystnært fiskeri og anser det som realistisk, lyder det fra partiet.

Læs også: WWF kritiserer kvoter på hellefisk

Powered by Labrador CMS