Gå til hovedindhold

Siumut-profiler: Lufthavne skal bygges

Kim Kielsen og tre andre Siumut-profiler inddrager lufthavnene i valgkampen og mener, at det er totalt misvisende af IA at kalde lufthavnsbyggerierne for en ”Sprængfarlig bombe i valgkampen”.

IA’s krav om en ny vurdering af lufthavnspakken for Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq og Naleraqs vedholdende krav om at forkorte landingsbanerne får Kim Kielsen, Karl Frederik Danielsen og de to borgmestre Kiista P. Isaksen og Palle Jerimiassen til at reagere.

I fælleskab og under rubrikken ”Siumut vil fortsætte med udvikling af vores land” fastslår de fire politikere, at lufthavnsbyggerierne er afgørende for at fortsætte landets udvikling og skabe nye arbejdspladser og indtægter fra blandt øget turisme og eksport.

Vækst i hele samfundet

IA får i indlægget på puklen med følgende ord:

- På den ene side har kommunalbestyrelsen i Nuuk gennem mange år - de seneste år med IA ved roret - kæmpet for en atlantlufthavn og dermed yderligere udvikling i Nuuk. I den forbindelse er det svært at se, hvordan IA forholder sig til tilsvarende udvikling andres steder i Grønland, da partiet tilsyneladende ikke støtter udviklingen af infrastrukturen i andre regioner og mindre bosteder, mener de fire.

De slår fast, at de tre nye lufthavne vil skabe vækst ”i hele samfundet”. En ny lufthavn i Ilulissat vil eksempelvis også gavne Aasiaat, Qasigiannguit og bygderne rundt om Diskobugten, mens lufthavnen i Qaqortoq vil smitte af på Nanortalik og Narsaq, mener de fire siumuttere.

Stor men god investering

- Lufthavnene er en stor og god investering, og vi får meget igen, understreger de i et forsøg på at mane de kritiske røster til jorden om Grønlands historisk største infrastrukturprojekt.

Afslutningsvis skriver de fire, at ”fremtiden kommer af sig selv – men udvikling kræver beslutninger og mod”.

I indlægget kommer de fire politikere ikke ind på, om de er parat til at smide et ekstra millionbeløb ind i lufthavnsprojektet i Qaqortoq, der i forvejen ikke er samfundsøkonomisk rentabel.

Den første budrunde vedrørende landingsbanerne i Qaqortoq endte med at overskride budgettet med et trecifret millionbeløb, hvilket resulterede i, at man droppede buddene og lavede en ny budrunde, hvor tidsfristen er sat til den 12. marts.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER