Siumut-politikere: Derfor stillede vi ikke op igen

Karl-Kristian Kruse og Simon Simonsen, der er to markante Siumut politikere, har valgt ikke at stille op til dette Inatsisartut valg, fordi de vil prioritere tiden med familien. Simon Simonsen mener heller ikke, at man kan være både Inatsisartut- og kommunalpolitiker, som hver især kræver et stort arbejde.

Karl-Kristian Kruse forklarer over for avisen Sermitsiaq, hvorfor han ikke stillede op til Inatsisartut

Karl-Kristian Kruse, der ved valget til Inatsisartut i 2018 fik 322 personlige stemmer, har været medlem af Inatsisartut siden 2013. Han har valgt ikke at stille op til dette Inatsisartut valg, fordi han gerne vil have tid til sin familie.

– Jeg har været meget fraværende i min yngste søns liv, fordi jeg har været folkevalgt. Siden han blev født har jeg været medlem af bygdebestyrelsen, kommunalbestyrelsen og siden 2013 været medlem af Inatsisartut. Før valget havde jeg lovet min familie, at jeg ikke ville stille op igen, og hvis jeg ikke havde holdt, hvad jeg lovede, så ville det også have påvirket vores forhold til hinanden i familien. Jeg vil også gerne opleve et andet liv, hvor jeg har tid til familien, mens vi stadig forholdsvis unge, sunde og raske. Jeg har det rigtig godt i dag og er glad for mit valg og fortryder ikke, at jeg ikke stillede op til dette valg, siger Karl-Kristian Kruse til avisen Sermitsiaq.

Han var lige kommet hjem fra Nordgrønland, hvor han var på fangst i Uummannap sullua, da Sermitsiaq fangede ham på valgaftenen.

– Jeg ankom til Nuuk 1 time før valgstederne lukkede, så jeg nåede heldigvis at stemme. Jeg er jo stadig meget interesseret i politik og har også fulgt med under valgkampen, når jeg ikke lige var ude at fiske eller ude på fangst, siger Karl-Kristian Kruse, der kommer fra Niaqornat ved Uummannaq, men bor i Nuuk i dag.

Læs hele historien i den seneste udgave af avisen Sermitsiaq. Køb avisen her:

Powered by Labrador CMS