Siumut kaster valgbombe: Danskere må først stemme efter 2 år
En ny valglov er på vej. Flere partier bakker op om Siumuts ønske om at gøre det sværere for udefrakommende at deltage i valghandlingen. – Grønlændere kan ende i mindretal, lyder det.
OBS rettet torsdag 18.50 Siumut har rettet henvendelse til Sermitsiaq.AG og gjort opmærksom på, at deres forslag lyder på, at man får stemmeret efter to år og ikke som først skrevet efter fem år.
Demokratiet, som vi kender det i dag i Grønland, er meget ungt. 1988 betegnes ofte som det tidspunkt, hvor parlamentarismen blev indført. Det var det år, Landstinget og Landsstyret fik hver sin formand.
Betingelserne for stemmeret har været de samme i den periode: Man skal være dansk statsborger, være fyldt 18 år og have boet i landet i mindst seks måneder forud for valget til Inatsisartut, skriver AG.
Men er det nok?
Bør der gå længere tid?
Revurdering
Det spørgsmål blev uventet centrum for en længere debat i salen, da Naalakkersuisut fremlagde et nyt lovforslag om valg til Inatsisartut.
Uventet fordi danskernes – og andre udefrakommendes – valgret faktisk slet ikke er en del af lovkomplekset; det handler om digitale brevstemmer og om, hvad der kræves af et parti for at blive opstillingsberettiget.
Det var Siumut, som lod valgbomben sprænge.
- Vi vil fra Siumut ikke undgå at komme ind på de danske, der flytter hertil og efter ganske få måneder herhjemme får valgret. Det bør revurderes. Man kan måske overveje, at indføre krav om, at man skal have boet her i landet i flere år, for eksempel en tidsramme på to år, sagde Siumuts ordfører Karl-Kristian Kruse.
Læs hele artiklen i den seneste udgave af avisen AG, som du kan købe her: