Siumut er igen klar til at afskaffe dobbeltmandater

Hovedbestyrelsen i Siumut fremsætter et forslag ved partiets landsmøde om, at de politikere i partiet som har dobbeltmandater, skal smides ud af partiet.

Siumut, ekstraordinær generalforsamling, Nuuk, Katuaq
Ingen politikere i Siumut skal have dobbeltmandater - hvis ikke er det slut med at være medlem i partiet, foreslår hovedbestyrelsen i partiet.

Ingen politikere i Siumut skal have dobbeltmandater, når kommunalvalget til næste år er afsluttet.

Sådan foreslår hovedbestyrelsen til det kommende landsmøde, der skal afholdes i Nuuk den 27-29 november.

Hvis der er politikere, der har dobbeltmandater efter kommunalvalget, vil det få den yderste konsekvens, nemlig bortvisning fra partiet, fremgår det i dagsordenen forud for landsmødet.

Politikere fuldte ikke beslutning

Partiet besluttede ellers at afskaffe dobbeltmandaterne ved partiets seneste landsmøde i 2017.

- Men kort efter landsmødet modtog vi meddelelser fra politikere om, at de ville beholde deres dobbeltmandater, da de mente, at de har ret til det gennem lovgivningen, skriver hovedbestyrelsen i dagsorden.

Drøftet flere gange i partiet

Herefter har hovedbestyrelsen drøftet punktet nu op til flere gange. Hovedbestyrelsen har gjort det klart, at ingen skal have dobbeltmandater, og politikere med dobbeltmandater blev meddelt tilbage i 2018, at de skulle tage stilling til, hvilke poster de skulle beholde eller forlade, inden 2018 var omme.

- Men det er ikke blevet fuldt, derfor bringes det op igen ved det kommende landsmøde, fremgår det.

Derfor skal de politikere, der både er valgt ind i Inatsisartut og kommunalbestyrelserne tage stilling til, hvilke poster de vil beholde.

- Sker det ikke, vil der ske omgående bortvisning fra partiet, lyder det i forslaget.

Powered by Labrador CMS