Gå til hovedindhold

Siumut får ny formand

45-årige Erik Jensen har netop vundet formandsvalget til Siumut med et flertal på 39 stemmer mod Kim Kielsens 32 stemmer, efter anden valgrunde. 

(Opdateret klokken 17:52 med en oversigt over den samlede oversigt, red.)

Erik Jensen, som sidste år i august, sammen med seks ud 10 Siumuts Inatsisartut-medlemmer, forlangte Kielsens afgang som formand, vandt dermed kampen mod formandsvalget, med sine 39 stemmer til formandsvalget.

Dermed ser det ud til, at flertallet i Siumuts bagland har mistet deres tillid til Kim Kielsen som leder af landets største parti. 

Erik Jensen takkede efter resultatet kort sine vælgere og sine støttere til formandsvalget, mens Kim Kielsen takkede for, at han har haft formandsposten i landets største parti fra 2014.

- Stemmetallene viser, at vi er tæt på at dele os to. Det skal vi ikke gøre. Vi skal holde sammen nu, sagde Kim Kielsen.

Lokalafdelingerne udtrykte ellers i august sidste år deres tillid til Kielsen, da syv ud af 10 Siumuts Inatsisartut-medlemmer, heriblandt Erik Jensen, forlangte, at Kim Kielsen omgående gik af som formand. Dengang erklærede 34 ud af 40 lokalafdelinger, at de fortsat havde tillid til Kim Kielsen.

Inga Dora Gudmundsdottir Markussen er blevet valgt som organisatorisk næstformand, mens den tredje kandidat til formandsposten, Vivian Motzfeldt, er blevet valgt som næstformand.

Her er den samlede nye hovedbestyrelse i Siumut:

Formand: Erik Jensen
Næstformand: Vivian Motzfeldt
Organisatorisk næstformand: Inga Dora G. Markussen

Bestyrelsesmedlemmer:
Mala Høy Kuko
Aki Mathilda Høegh Dam
Bernhard Olsen
Josef Petersen, fællesbestyrelsen (Kommune Kujalleq)
Peter Davidsen, fællesbestyrelsen (Kommuneqarfik Sermersooq)
Per Ole Frederiksen, fællesbestyrelsen (Kommune Qeqertalik)
Judithe Larsen, fællesbestyrelsen (Qeqqata Kommunia)
Sakio Fleischer, fællesbestyrelsen (Avannaata Kommunia)
Siumut Ungdom vil senere udpege et medlem til hovedbestyrelsen
 

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER