Gå til hovedindhold

Sisimiut: Efterlyst mand stadig på fri fod

Det er stadig ikke lykkedes for politiet i Sisimiut at pågribe den efterlyste mand  

Frederinnguaq Svendsen er stadig efterlyst af politiet i Sisimiut, oplyser politikommissær Karl Jørgen Lennert til Sermitsiaq.AG.

Den 22-årige mand flygtede fra politiet da han var på lægebesøg onsdag.

- Vi har brugt hele dagen på at lede efter ham. Vi har fået flere tip fra borgerne, om hvor han kan befinde sig, men vi har stadig ikke formået at pågribe manden, siger politikommissæren til Sermitsiaq.AG.

Kontakt politiet

Politiet har tidligere meddelt, at den unge mand er sigtet for grov vold og kan blive voldelig, hvorfor befolkningen opfordres til ikke selv at tage kontakt til den pågældende ved et eventuelt møde, men derimod kontakte politiet straks.

- Det indskærpes ligeledes, at tilbageholdelse af oplysninger om Frederinnguaq Svendsens opholdssted og/eller skjul af den efterlyste kan medføre foranstaltning efter kriminallovens bestemmelser, meddeles det.

Personer, der har kendskab til Frederinnguaq Svendsen opholdssted, bedes kontakte politiet i Sisimiut på telefon 701322 eller 701448.

LÆS OGSÅ: Sisimiut: Ung mand på flugt fra politiet
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER