Gå til hovedindhold

Simon: Nu vil jeg lytte til min krop

57-årige Simon Simonsen valgte at stoppe som naalakkersuisoq efter at stress sendte ham på sygeorlov.

Politik har i mere end 20 år været en hjertesag for Simon Simonsen, der nu vælger at lytte til kroppens signaler og stoppe som Naalakkersuisog for Boliger og Infrastruktur.

For en måned siden måtte han slippe tøjlerne efter en hektisk periode, hvor lufthavnspakken skulle behandles i Inatsisartut.

På et tidspunkt sagde kroppen stop. Og han måtte tage sygeorlov netop som vedtagelsen af den største infrastrukturinvestering i Grønlands historie stod for døren.

Lært rigtig meget

- Under min sygeorlov har jeg lært rigtig meget, afslører Simon Simonsen i en samtale med Sermitsiaq.AG.

- Jeg har lært at lytte til kroppen og mit hjerte.

- Jeg har været i kommunalpolitik i 20 år, været borgmester, formand for KANUKOKA, medlem af Inatsisartut og senest medlem af Naalakkersuisut.

LÆS OGSÅ: Ny naalakkersuisoq udpeget

- Når jeg ser tilbage må jeg erkende, at jeg har haft en meget spændende politisk karriere, som jeg er stolt over at se tilbage på.

- Da kroppen sagde fra havde jeg mange samtaler med min familie og venner. Jeg er overbevist om, at det bedste er at træde et trin ned af den politiske karrierestige.

Glæder sig til Inatsisartut-arbejdet

-Jeg vil derimod glæde mig til i de kommende uger at komme rigtig til hægterne og derefter arbejde som menigt Inatsisartut-medlem, hvor jeg i mit politiske arbejde vil kæmpe for at sikre grønlænderne bedre vilkår i fremtiden, siger Simon Simonsen.

Med Simon Simonsens indtræden som menigt Inatsisartut-medlem for Siumut udtræder suppleanten Mala Høy Kuko, som flere gange er røget ind og ud af svingdøren i Inatsisartut.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER