Simigaq Heilmann tager plads i Inatsisartut

Den 29-årige Simigaq Heilmann overtager Niels Thomsens plads i Inatsisartut under forårssamlingen, mens Demokraternes formand er på sygeorlov.

Offentliggjort

Stedfortræderen kommer fra Qeqertarsuaq og er journaliststuderende på første år.

Hun har valgt at fortsætte med sin uddannelse, samtidig med hun arbejder i Inatsisartut.

- Jeg har allerede planlagt, hvordan jeg kan fortsætte med min uddannelse, selv om jeg sidder i Inatsisartut. Semesteret er snart færdig, så jeg mener, at jeg kan klare et skoleophold og møderne i Inatsisartut samtidig, siger Simigaq Heilmann til Sermitsiaq.AG.

Hun har ingen betænkeligheder ved at arbejde med politik, mens hun forsætter sit journaliststudium på Ilisimatusarfik.

54 stemmer

Niels Thomsen meddelte den 13. marts at han holder orlov frem til den 30. juni 2019.

Simigaq Heilmann stillede op til Inatsisartut i 2018, og fik 54 stemmer. Det har givet hende billetten til Inatsisartut som første stedfortræder for Demokraterne.

- Jeg føler mig klar til at arbejde med politik. Og jeg håber, at det ikke er sidste gang, siger hun.

Powered by Labrador CMS