børn

Vi skal sikre børns rettigheder

Alle børn skal have samme betingelser og muligheder for at udvikle sig, siger den nye børnetalsmand Aviâja Egede Lynge

Aviâja Egede Lynge, børnetalsmand
Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge: – Det er meget centralt, at børnene bliver set og hørt.

Som børnenes nye talsmand vil jeg ønske alle børn tillykke med Børnenes dag den 1. juni.

Set ud fra om vi er enkelt personer eller familier, er børnene vores største rigdom - og vores vigtigste råstof i fremtiden, siger Aviâja Egede Lynge.

– Derfor skal alle børn, uanset hvem de er, hvilken identitet de har og uanset hvilken baggrund de har, have samme gode betingelser og lige muligheder for at udvikle sig. Som børnetalsmand glæder jeg mig til at arbejde for at sikre dette. Og i den forbindelse vil jeg i samarbejde med Grønlands Børneråd i nærmeste fremtid sætte rammerne og retningen for nye tiltag til sikring af børnenes rettigheder, understreger den nye børnetalsmand.

– Vi har en kultur, hvor vi glæder os meget over børnene og sætter dem højt. Men det er meget vigtigt, at der er en ligevægt i forhold til de handlinger, vi reelt gør. Ligesom det er meget centralt, at børnene bliver set og hørt. For forstår vi dem ikke ligeværdigt, kan vi komme til at foretage valg og handlinger, som ikke er i overensstemmelse med barnets rettigheder. Det er derfor af stor betydning at kunne se og forstå ”ud fra barnets øjne”, om vi er forældre, arbejder med børn, er lovgivere eller på andre måder har at gøre med børns liv og udvikling, siger Aviâja Egede Lynge, der glæder sig til at komme i gang med arbejdet og til at tale med børn, unge og voksne i hele Grønland i løbet af de kommende 3 år.

Powered by Labrador CMS