Sikkerheden må sikres først

Det sagde medlem af Europa-Parlamentet Vicky Ford under et EU-seminar om olie- og gas i Arktis

- Grønland har de højeste sikkerhedsforanstaltninger. Råstofloven er præget af dansk råstoflov og de højeste canadiske kvalitetssikringer, sagde repræsentationschef Lida Lennert. Foto: Arktis Media

Europa-parlamentarikere fortsætter deres møder om olie og gas i Arktis.

Parlamentets ”Arktis Forum” og tre medlemmer af parlamentet, Herbert Reul De Kristlige Demokrater, Vicky Ford fra De Europæiske Konservative og Reformister samt Michael Gahler fra de Kristlige Demokrater, arrangerede den 6.marts et seminar om ”Europæisk Arktis olie og gas: erfaringer og udvikling”.

Her blev miljøforkæmpernes fortropper blandt andet sat på plads af repræsentationschef Lida Lennert fra Grønlands Selvstyre, som oplyste om Grønlands råstoflov.

Arrangørernes budskab var klar. Ved olie og gas efterforskning og boring må sikkerheden komme i front, især når det gælder det sårbare arktiske miljø.

Arktis er ikke Europa
- Arktis er ikke Europa, men det berører Europa, og derfor har Europa-Parlamentet mulighed for at tage de Arktiske forhold op, indledte Vicky Ford seminaret med 120 deltagere.

- Man skal ikke gå på kompromis, når det gælder sikkerhed, da det kan have store konsekvenser for miljøet, sagde Vicky Ford, der i foråret forsøgte at få et forbud om olie boring i Arktis igennem i Europa-Parlamentet. Men det blev afvist.

Vicky Ford vil vide mere om sikkerheden under en redningsaktion.

- Alle her forklarer med idylliske billeder med solskin. Der skal nogle helt klare og andre fakta på bordet, hvis resten af parlamentet skal overbevises om, at olie- og gasefterforskning foregår på det absolut højeste sikkerhedsniveau, sagde Vicky Ford.

- Hvis en redningsaktion eller olieudslip skete under en snestorm med lav sigtbarhed, og der er masser af isbjerge i komplet mørke om natten, vil man så kunne klare aktionen ved hjælp af teknologi med at måle olieudslip via radar, sensorer og infrarød lasersystemer? spurte den kritiske og skeptiske politikere.

Samtidig udviste kollegaen Michael Gahler sin skeptiske holdning til den grønlandske råstoflovs kvalitetssikring.

- Hvor ligger Råstofdirektoratet Social Impact Assessement (SIA red.) og Impact Benefit Agreement (IBA red.) i forhold til de højeste europæiske standarder? Hvis et kinesisk selskab kommer ind på banen og foreslår en meget lav SIA, men tilbyder mange millioner kroner for en IBA, vil Grønland så vælge på baggrund af det høje IBA bud og skrive under på en aftale? spurte Michael Gahler.

Råstoflov baseret på den danske lov
- Den grønlandske råstoflov er baseret på den tilsvarende danske lov, som var udformet før selvstyrets indførsel i 2009, svarede den grønlandske repræsentationschef i Bruxelles, Lida Lennert.

- Råstofloven var det første forvaltningsområde der blev hjemtaget 1. januar 2010. Derfor er råstofloven baseret på mange års arktisk- og europæisk erfaring, forklarede Lida Lennert til de skeptiske parlamentarikere.

- Desuden er Råstofdirektoratet og administrationen i selvstyret ikke blevet til på én dag. SIA og IBA'erne som er nævnt i Jørgen T. Hammeken-Holms (fra Råstofdirektoratet red.) præsentation er inspireret af de højeste canadiske standarder og tilpasset de grønlandske forhold, forklarer Lida Lennert.

- Derudover følger Grønland de retningslinjer, som bliver besluttet i Arktisk Råd, herunder implementering af en ny SAR-ordning. Fiskeriet er stadig det største og vigtigste erhverv i Grønland, og derfor er det vigtig at have dette med i alle overvejelser for nye projekter, svarede Lida Lennert.

Powered by Labrador CMS