SIK: Ingen optog 1. maj

På fredag fejres 1. maj, men det bliver en anderledes markering end normalt, meddeler SIK.

SIK vil ikke som normalt invitere til traditionelt 1. maj-arrangement i Nuuk med optog, taler og forsamling på arbejderbevægelsens internationale kampdag. Det oplyser SIK i en pressemeddelelse.

Det skyldes den stadigt usikre situation omkring coronasmitte.

Men folk skal ikke gå glip af den årlige tale fra formand Jess G. Berthelsen:

- Uanset corona-situationen vil SIK’s formand dog som sædvanlig holde 1. maj-talen. Talen vil blive indspillet på video, blive lagt ud på internettet og vil kunne streames fra hjemmesiden www.sik.gl’s forside fra formiddag denne dag, lyder det i pressemeddelelsen.

Lokalafdelingerne rundt om i Grønland bestemmer selv, hvordan de markerer kampdagen, bare de respekterer anbefalingen om forsamlinger på max 100 personer.

Powered by Labrador CMS