1. maj-tale

SIK: Ledige flytter til Danmark

Formanden for lønmodtagerorganisationen SIK Jess G. Berthelsen kom blandt andet ind på ledigheden i sin 1. maj-tale. Læs hele talen

SIK-formand Jess G. Berthelsen holdt 1. maj-tale i forsamlingshuset i Nuuk

Den store arbejdsløshed i Grønland med over 4.000 ledige fyldte meget i 1. maj-talen af SIKs formand Jess G. Berthelsen.

Talen blev holdt i forsamlingshuset i Nuuk, hvor der blev holdt taler og budt på kaffe.

Jess G. Berthelsen påpeger blandt andet den behandling, ledige får i Grønland. Han mener, at en del SIK-medlemmer vælger at flytte til Danmark på jagt efter bedre vilkår.

- Omsorgen fra de sociale myndigheder er en væsentlig årsag til, at mange af vores medlemmer vælger at flyttet til Danmark. Det er en meget kedelig situation. Men når de indser, at de ikke kan få ordentlig hjælp i det land, de bor i, finder de et andet sted, hvor de kan få bedre hjælp, og valget falder ofte på Danmark, sagde forbundsformanden, som begyndte sin tale klokken 13.30.

Kræver nye arbejdspladser
Jess G. Berthelsen mener, at det er meget vigtigt at skabe nye arbejdspladser inden for fiskeriet og råstofudvinding.

SIK kræver, at en større del af de rejer, der bliver fanget i grønlandske farvande, bliver bearbejdet på land, ligesom det er tilfældet med fiskeri efter hellefisk.

SIK vil også gå med til, at der bliver råstofudvinding med uranholdige mineraler.

- Det er absolut ikke, fordi vi ikke vægter vores medlemmers sundhed højt. Udvinding af uranholdige mineraler skal først ske, hvis det kan udføres sundhedsmæssigt forsvarligt, understregede Jess G. Berthelsen.

Læs hele hans 1. maj-tale i filen til højre (kun på grønlandsk)

Sermitsiaq.AG bringer først billeder fredag på grund af tekniske problemer

Mere 1. maj: IA's Aqqaluaq B. Egede: Uligheden stiger i vores land

Powered by Labrador CMS