Gå til hovedindhold

SIK justerer: Flybillet til Danmark kan ændres

177 personer, der er blevet udtrukket til en rejse til Danmark, får nu af SIK’s Feriefond mulighed for at ændre rejsen til en rejse internt i Grønland. Sermitsiaq.AG har talt med en familie, som allerede har benyttet muligheden.

På grund af coronasituationen i Danmark tilbyder lønmodtagerorganisationen SIK de udtrukne familier til en rejse til Danmark, at ændre rejsen til en rejse internt i Grønland.

Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

- Det drejer sig her om familier, der dels er blevet udtrukket for 2021, og dels nogle, som ikke har benyttet sig af deres rejse i 2020, fremgår det.

En familie var i Nuuk

Karl Kristian Broberg fra Aasiaat, har sammen sin kone og to børn, ændret deres rejse.

- Vi skulle ellers have taget til Danmark, men på grund af coronasituationen ændrede vi rejsen til Nuuk. Vi var i Nuuk fra 1. april i 14 dage. Børnene havde det meget sjovt, hvor de ofte var i svømmehallen, fortæller Kristian Broberg til Sermitsiaq.AG.

Han siger, at det var dejligt for familien at komme lidt væk fra de vante omgivelser i Aasiaat.

- Hvis vi ikke have været udtrukket til rejsen tror jeg, at ville have blevet her i byen. Derfor har det været dejligt at tage til Nuuk, lyder det fra Karl Kristian Broberg.

Hotelophold

På grund af den ekstraordinære situation i rejsebranchen, som corona-pandemien har ført med sig, besluttede SIK's Feriefond at tilbyde de udtrukne familier, som ellers skulle til Danmark, at ændre deres rejse internt i Grønland.

- Samtidigt får de mulighed for op til syv-dages hotelophold betalt, alt efter, hvor dyrere billetten til destinationen i Grønland er end normalbilletten til København, oplyses det.

Denne mulighed gælder kun for dem, der er blevet udtrukket til en rejse til Danmark, meddeler SIK.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER