SIK-formand: Sundhedsvæsenet er sygt

Under sin 1. maj tale rejste SIKs formand Jess G. Berthelsen en alvorlig kritik af sundhedsvæsenet, som han kaldte ”sygt”. Krav om højere løn, ikke kun for pædagogerne, men flere faggrupper, var et andet emne rettet mod de nyvalgte politikere.

Jess G. Berthelsen, SIK's formand, var en af flere, der holdt 1. maj taler i Katuaq

Selv om der bruges 1,5 milliarder kroner på sundhedssystemet, så er Sundhedsvæsenet på mange måder sygt, fastslog Jess G. Berthelsen i sin 1. maj tale i Nuuk.

Han gav et eksempel for at illustrere alvoren i det grønlandske sundhedssystem.

Fordi en patient ikke blev serviceret tilfredsstillende, tog vedkommende til Danmark og blev tilset af et privathospital og fik en kræftdiagnose. Men den kræftsyge kan ikke gå i umiddelbar behanbdling på et dansk hospital.

Hvor mange menneskeliv?

- De skal først tilbage til Grønland, og vente på en specialist, som vil komme fra Danmark, måske om en måned, men som kan henvise patienten til Danmark. Det kan simpelthen ikke være sandt, og kan ikke kaldes for andet end leg med menneskeliv, fastslog fra SIK-formanden, der stillede spørgsmålet:

- Hvor mange menneskeliv har dette syge sundhedsvæsen krævet indtil nu?

Fotos: Se de mange billeder fra 1. maj dagen

SIK-formanden glædede sig over den netop overståede valgkamp, hvor flere politikere lovede at give pædagogerne et lønløft, så manglen på arbejdskraft i daginstitutionerne kunne blive løst.

I den forbindelse slog han fast, at der er andre faggrupper – udover pædagogerne – der er lige så vigtige og som bør have en større løn for deres indsats. Eksempelvis rengøringsfolket og fabriksarbejderne på landets fiskefabrikker.

Alderspension og boligsikring

Jess G. Berthelsen slog til lyd for, at forholdene for de ældre skulle forbedres.

- Deres alderspension må og skal stige. Gang på gang hører vi fra vores medlemmer, at der er pensionister som vælger at arbejde, fordi de ganske enkelt ikke har råd, fastslog 1. maj taleren, der også slog til lyd for at indkomstloftet for at opnå boligsikring skulle tilpasses.

Vi har jo mange medlemmer, som har overskredet grænsen. Og i øvrigt mener vi, at huslejen højest må ligge på 30% af indkomsten. Vi nedriver jo boliger på kysten, fordi de ikke bruges, og på den anden side, så må vores medlemmer i Nuuk vente i 15 år for at få en bolig, sagde Jess G. Berthelsen, der mente, at det er vigtigt at tage diskussionen om, hvordan landet skal udvikle fra bygder og store byer.

Snæversynet målsætning

- Sidste år steg antallet af borgerne i Nuuk med 430. Enhver kan regne ud, hvor stor udvandringen vil være fra kysten, hvis vi bliver ved med at køre som vi gør. Det er på tide at udpege byer og bygder, hvor en udvikling ønskes. Gør man ikke det, så opnår de, hvad de har sat sig til måls – nemlig at borgerne i Nuuk er 30.000 i år 2030. Flot målsætning, men snæversynet. Vi må jo spørge: Hvad med resten af kysten, spurgte SIK-formanden de fremmødte.

Han mente desuden, at det var nødvendigt at få gang i mineprojekter, så man fik flere selskaber til at sikre arbejdspladser og indtægter, så det hele ikke afhænger af fiskeriet alene.

Powered by Labrador CMS