Uran
Shenghe fortsat interesseret i at overtage Kuannersuit
Aftalen mellem Shenghe og GME indeholder hensigterklæringer om at Shenghe kan overtage op til 60 procent af aktierne.
Kinesiske Shenghe har ingen option på at overtage aktiemajoriteten i Greenland Minerals and Energy (GME).
Det fastslår departementet for råstoffer efter at et advokatfirma har gennemgået aftalen om, at Shenghe køber 12,5 procent af aktierne i GME.
Hensigtserklæring
Det betyder dog ikke, at Shenghe helt har opgivet ambitionen om, at overtage op til 60 procent af aktierne.
Købsaftalen indeholder nemlig nogle uforpligtende hensigtserklæringer om, at det kinesiske selskab kan overtage en større aktiepost, hvis GME får en tilladelse til at udvinde sjældne metaller og uran på Kuannersuit.
Det forudsætter dog, at en række praktiske og økonomiske forudsætniger er opfyldt.
Det bekræfter departementschef Jørgen T. Hammeken-Holm overfor Sermitsiaq.AG.
Kræver godkendelse
Samtidig understreger han dog, at en sådan overtagelse ikke kan ske sådan uden videre.
- Det kræver fortsat en godkendelse fra Naalakkersuisut, hvis Shenghe vil overtage en bestemmende aktiepost i GME, siger han.
En licens til udvinding af råstoffer kan nemlig ikke uden videre overdrages til andre.
LÆS OGSÅ: Kinesisk selskab kan ikke overtage uran-projekt