Gå til hovedindhold

Sexchikane: Partier har fokus på arbejdsmiljøet

Retssagen mod tidligere partisekretrær Mikael Petersen for blufærdighedskrænkelse mod flere kvinder i Siumuts partisekretariat har fået andre partier til se sig selv efter i sømmene.

Som følge af sagen og dommen mod Siumuts tidligere partisekretær Mikael Petersen for blufærdighedskrænkelse mod fire kvinder med tilknytning til Siumut, har de fleste af landets partier rettet fokus på de interne arbejdsmiljøforhold.

Mens Partii Naleraq allerede sidste år i marts - efter at anklagerne mod Mikael Petersen rullede ud i pressen - har fået udarbejdet en personalepolitik mod mobning og seksuel chikane, er landets næststørste parti, Inuit Ataqatigiit, også ved at sadle om, skriver avisen AG.

- Hos Inuit Ataqatigiit er vi ved at revidere vores personalepolitik og normerne for vores omgangstone. Inuit Ataqatigiits Folketingssekretariat er kommet med et udkast, mens hovedsekretariatet nu er ved at sætte de sidste ting på plads, siger formanden for Inuit Ataqatigiit, Mûte Bourup Egede.

Ingen politikker

Anderledes står det til hos partiet Atassut og Demokratiit. De to partier har valgt, at de ikke vil lave personalepolitikker mod seksuel chikane og mobning.

- Disse forhold hører allerede ind under de etiske regler. Og eftersom alle i forvejen er beskyttet af lovgivningen, er det ikke nødvendigt at udarbejde en politik om det. Vi er jo alle sammen som borgere beskyttet af loven, siger Atassuts formand, Aqqalu Jerimiassen, som  påpeger, at Atassut ifølge sine vedtægter kan ekskludere medlemmer, som handler skadeligt for partiet. 

Hos Demokraatit er seksuel chikane og mobning på arbejdspladser blevet drøftet af partiets Inatsisartut-gruppe, da sagen mod Siumuts tidligere partisekretær kom frem.

- Vi har ingen nedskrevne politikker mod seksuel chikane og mobning. Men vi er opmærksomme på emnet, eftersom der har været meget om det i medierne. Vi har således drøftet sagen, og alle vore Inatsisartut-medlemmer er bevidste om, at de skal rette henvendelse til partiledelsen, hvis deres grænser skulle blive overskredet, siger Jens-Frederik Nielsen.

Læs hele artiklen i ugens udgave af avisen AG, som du kan købe her:

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER