Qaqortoq

Har du set Aksel Jensen?

Politiet i Qaqortoq efterlyser den 31-årige Aksel Jensen

Tasersuaq, Qaqortoq
Qaqortoq / Arkivfoto.

Politiet i Qaqortoq efterlyser Aksel Jensen, der sidst blev set natten til lørdag den 31. oktober.

Her var han på værtshuset Arctic Café. Aksel Jensen blev meldt savnet i går den 2. november, og han beskrives som grønlandsk udseende og almindelig til spinkel af kropsbygning.

Aksel er cirka 170 centimeter høj og har kort sort hår, og han var iført en mørkeblå dunjakke og sneakers.

Efterlyser oplysninger
Politiet vil gerne høre fra nogen, der måske har set den 31-årige mand efter weekenden, eller personer som kunne vide, hvor han befinder sig.

Man kan ringe på 70 11 22.

I starten af oktober blev en ung mand fundet i sund tilstand, efter han var meldt savnet i Alluitsup Paa.

Læs: Savnet ung mand fundet i god behold

Powered by Labrador CMS