Sermitsiaq.AG overvejer at udelukke brugere med adblockere

Software, der fjerner annoncerne på et website - de såkaldte adblockere - er nu så udbredte i Danmark, at Jyllands-Posten har truffet sine forholdsregler.

Koster dyrt
I Danmark koster det op mod 10 millioner årligt alene for Jyllands-Postens netavis, når de besøgende fravælger at få vist annoncerne på hjemmesiden.

Ikke udbredt
I Grønland er problemet ikke udbredt, endnu. Men der findes virksomheder og offentlige organisationer, der også har installeret adblockere.

Koster penge
- Det koster os penge, når private og virksomheder blokerer for annoncer online, forklarer Poul Krarup, der er direktør for Mediehuset Sermitsiaq.AG.

Læs: Grønland bliver en avis fattigere

Nødvendigt
Christian Schultz-Lorentzen, der er chefredaktør på AG, tilføjer:

- Det er paradoksalt, fordi vi i forvejen forærer journalistik gratis til brugerne på vores hjemmeside. Det kan kun lade sig gøre på grund af indtægterne fra annoncerne. Derfor bør brugerne kvittere med at lade os vise dem relevante annoncer.

Afgørende
Annoncer på journalistiske hjemmesider er ofte det afgørende indtægtsgrundlag for, at man overhovedet kan have journalistik på nettet.

Ingen adgang
I Danmark har Jyllands-Postens læsere, der blokerer for bannerannoncer, ikke længere adgang til jp.dk. Læserne skal således slå adblockeren fra eller i hvert fald undtage jp.dk fra de hjemmesider, som bliver påvirket, for at få mulighed for at læse Jyllands-Postens hjemmeside.

Overvejer
Ledelsen hos Sermitsiaq.AG vil ikke afvise tilsvarende tiltag. Her holder man øje med udviklingen og kan på kort tid indføre tilsvarende modoffensiv i forhold til brugernes blokering af annoncer.

Læs: Utilfredsstillende resultat for Sermitsiaq.AG

Læs: Ny netavis er i luften