Gå til hovedindhold

Sermersooq: Daginstitutioner mangler kriseplan

Der er flere ting, som daginstitutionerne i Kommuneqarfik Sermersooq skal rette op på, viser en evaluering, der er fremlagt og godkendt af kommunalbestyrelsens udvalg for børn og skole. Daginstitutionerne mangler eksempelvis en beredskabsplan.

Når mor og far skal arbejde, skal lille Ivalu eller Malik være i vuggestue og børnehave i omkring otte timer om dagen.

Men hvad skal børnene og medarbejderne gøre, hvis der for eksempel opstår brand, eller anden krise der kræver, at børnene skal ud på samme tid?

Pædagogiske konsulenter fra skole- og dagtilbudsafdelingen har foretaget tilsyn i samtlige daginstitutioner i kommunen.

Ingen nødudgang

Daginstitutionerne skal især fokusere på at tilpasse forvaltningens beredskabsplan, så den passer til den enkelte daginstitution.

- Daginstitutionerne har ingen kriseberedskabsplan tilpasset deres egen institution. Forvaltningen har krævet, at der senest i marts 2019 startes op på udarbejdelsen af en kriseberedskabsplan, som skal være færdig i løbet af 2019, lyder det i sagsfremlæggelsen, fremlagt til udvalg for børn og skole i Kommuneqarfik Sermersooq.

To af kommunens daginstitutioner, ”Ajaaja og Paarsisoq, har fået en påtale om snarest at få ændringer i soverummene bragt i orden”, lyder det. I begge institutioner er der kun en indgang, og dermed ingen anden udvej ved brand.

- I Ajaaja står sengene og spærrer for nødudgangen, lyder det.

Kommunikationen til forældre

Tilsynet vurderer, at samarbejdet mellem forældre og daginstitutioner er godt, dog kan kommunikationen til forældrene være mangelfuld. Der er forskellige platforme, som bruges til kommunikation, hvilket betyder, at en del oplysninger kan gå tabt.

- Mangel på en fælles kommunikationsplatform giver utilfredshed hos forældrene.

Lederne i daginstitutionerne er blevet gjort opmærksom på, at der skal anvendes et synligt kommunikationsmiddel, der er tilgængeligt for alle forældre.

Stor personaleomsætning

Generelt er medarbejdere stabile, men personaleomsætningen er stadig en del af hverdagen – en stor del for nogle af daginstitutionerne.

I nogle daginstitutioner skal børnene lære nye ansigter op til ti gange i løbet af et år.

- I de fleste institutioner handler det om 1-3 medarbejdere om året, hvor der enkelte steder er op mod 10 personer, der har søgt andre steder hen, lyder det.

Sund fornuft bruges

Vuggestuer og børnehaver skal implementere syv pædagogiske grundprincipper, som står i daginstitutionernes formål. Medarbejdernes kendskab til de syv grundprincipper er dog ikke opdateret, da der mangler undervisning fra uddannelsesstyrelsen.

- Implementering af tiltag vedrørende de syv pædagogiske grundprincipper, er stadig ikke lykkes helt. Processen er derfor langsommelig, og mange medarbejdere anvender i større omfang sund fornuft, lyder det.

Udvalgsformand kritiserer "Naalakkersuisuts handlingsplan for at mindske omsorgssvigt af børn"
Uju Petersen, som er Formand for Udvalget for Børn og Familie i Kommuneqarfik Sermersooq, mener slet ikke, at Naalakkersuisuts handlingsplan for at mindske omsorgssvigt af børn kommer til at gøre en...
Kommunen vil efterlyse bådejere på hjemmesiden og Facebook
Kommuneqarfik Sermersooqs pontonbroer er for aktivt sejlende med mærkede både på under 20 fod. Hvis reglerne ikke overholdes, vil ejeren fremadrettet blive efterlyst på kommunens hjemmeside og på...
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

Seneste Ugeavis

SENESTE NUUK - NYHEDER