Ledige
Sermersooq tiltrækker ledige fra de andre kommuner
Hver sjette ledige i Sermersooq er flyttet til kommunen inden for det seneste år. Alligevel får kommunen færrest penge til ledighedsbekæmpelse
En sjettedel, eller 15,6 procent, af de ledige i Kommuneqafik Sermersooq er flyttet til kommunen inden for det seneste år.
Det vil sige, at Sermersooq sidste år overtog ansvaret for over 200 ledige fra de øvrige tre kommuner. Det viser en opgørelse fra undersøgelse fra kommunen foretog i november.
Et faktum, som borgmester Asii Chemnitz Narup, IA, Inuit Ataqatigiit, mener sætter kommunens beskedne andel af selvstyrets midler til ledighedsbekæmpelsesmidler i relief.
Mens de øvrige kommuner i gennemsnit har fået 37.000 kroner per ledig til at bekæmpe ledigheden, må Sermersooq nøjes med 24.000 kroner.
I de tal er den særlige pulje til bygder på 52,2 millioner kroner ikke medregnet.
- Det virker på ingen måde logisk, at Naalakkersuisut forventer at ledighedsproblemet i vores kommune kan løses for færre penge i, når statistikken samtidig viser, at vi hvert år overtager en stor del af de øvrige kommunes ledige, siger Asii Chemnitz Narup.
Hun påpeger samtidig, at den store tilflytning fra andre kommuner også lægger pres på de øvrige sociale udgifter i kommunen, og ikke mindst på Nuuks i forvejen meget lange boligventelister.