Sermersooq med særlig indsats mod ledighed i Tasiilaq

Kommuneqarfik Sermersooq har indgået en aftale med en virksomhed for at bekæmpe arbejdsløsheden hos unge i den østgrønlandske by.

Politikerne i Kommuneqarfik Sermersooq er blevet enige om at arbejde sammen med den socialøkonomiske virksomhed Siu-Tsiu, som blev etableret i Tasiilaq i juni sidste år.

Kommunen vil nemlig købe uddannelsesforløb til unge mennesker for 2,2 millioner kroner over de næste tre år, der skal være indsats, som skal hjælpe Tasiilaqs unge ud af ledighed, skriver Kommuneqarfik Sermersooq i sin hjemmeside.

- Kommunens bidrag sikrer, at ti unge kan være tilknyttet projektet foreløbig frem til 2024, og der er allerede ti personer i gang. Indsatsens overordnede mål er at få de unge i fast job eller uddannelse, og der arbejdes også hen imod at støtte de unge i at etablere deres egen virksomhed, fremgår det.

Skal gavne unge

Projektet retter sig mod alle unge i alderen 16-30 år, der er registreret som ledige. Dog vil udsatte unge blive prioriteret i forbindelse med visiteringen, som Majoriaq vil stå for.

- På grund af den langsigtede indsats øger man chancerne for, at de unge kan stable en virksomhed på benene, som kan klare sig uden støtte i fremtiden, siger projektchef i Siu-Tsiu, Nivikka Witjes.

Powered by Labrador CMS