Gå til hovedindhold

Sermersooq leder fortsat efter ny kommunaldirektør

Kommuneqarfik Sermersooqs ansættelsesudvalg ønsker et bredere udvalg af kandidater til den næste kommunaldirektør. Stillingen er blevet genopslået.

Hovedstadskommunen har endnu ikke fundet en afløser til tidligere kommunaldirektør Lars Møller Sørensen, der i juli fratrådte sin stilling efter gensidig aftale med kommunen.

Ved meldingen om fratrædelsesaftalerne mellem Lars Møller Sørensen og kommunen samt tidligere direktør for anlæg og miljø, Hans Henrik Winter Johansen oplyste parterne ikke baggrunden for fratrædelserne.

LÆS OGSÅ: To Sermersooq-direktører stopper

Nu ønsker ansættelsesudvalget i kommunen, der er ledet af konstitueret kommunaldirektør Marie Fleischer ”et bredere felt at vælge fra”. Derfor bliver kommunaldirektørstillingen i Sermersooq genopslået. Det oplyser kommunen på sin hjemmeside.

Vigtigt valg

- Det er et vigtigt valg, hvem der skal stå i spidsen for administrationen, og vi har brug for flere valgmuligheder for at føle os sikre på, at vi vælger den rette, udtaler borgmester Charlotte Ludvigsen (IA) på kommunens hjemmeside.

Ifølge stillingsopslaget skal den nye kommunaldirektør være en udadvendt og tillidsskabende leder, som kan skabe klarhed og tryghed i kommunens organisation. Vedkommende kan have erfaring med at navigere i en politisk styret organisation og have for øje at finde de bedste løsninger i et felt med mange forskellige synspunkter.

Stillingen til direktør for forvaltning for anlæg og miljø vil blive opslået på et senere tidspunkt, da den nye kommunaldirektør skal være med til at ansætte den nye direktør.

LÆS OGSÅ: Sermersooq-direktør fritstillet
Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER