miljø- og klima

Sermersooq i grønt kontraangreb

Hovedstadskommunen har for nylig sat mange ting i gang på klima- og energiområdet. De mener selv, det vil skabe vækst

Allan Pertti Frandsen, kommunalbestyrelsesmedlem for Inuit Ataqatigiit
Offentliggjort

Ny affaldshåndtering, elbiler, energioptimeret byggeri, fjernvarme, bedre forhold for fodgængere og cyklister, ny gadebelysning, spildevandsrensning og ny vandforsyning.

Kommuneqarfik Sermersooq har sat en del brød i ovnen for at skabe en grøn omstilling.

Alle disse handlinger i Sermersooq bør samles i en klima- og energihandlingsplan, mener Allan Pertti Frandsen (IA), kommunalbestyrelsesmedlem.

Vil skrue op for det grønne
En sådan plan skal skabe sammenhæng og vækst og en retning for de bæredygtige tiltag i de fire byer og de otte bygder i Sermersooq.

- Vi skal være mere ambitiøse, skriver IA'eren i en pressemddelelse.

- For at løfte vores perspektiv i hele Sermersooq - og binde de kommende miljøindsatser sammen med de gode, grønne initiativer, der allerede er vedtaget og iværksat - har Inuit Ataqatigiits gruppe i Sermersooqs kommunalbestyrelse nu stillet forslag om en samlet klima- og energihandlingsplan.

Det hele skal hænge sammen
- En sådan overordnet plan skal sikre, at alle klima- og energitiltag i vores kommune sammentænkes på tværs af sektorer, så vi på det grundlag kan tage de bedste langsigtede beslutninger, der er både miljømæssigt og økonomisk bæredygtige.

På årets foreløbigt seks kommunalbestyrelsesmøder i Sermersooq har Allan Perttis parti haft en række grønne, bæredygtige forslag på dagsordenen, hvoraf flere er blevet godkendt af en samlet kommunalbestyrelse.

Mange grønne Nuuk-initiativer
Blandt de godkendte forslag er elbiler, samt affaldscontainere til henholdsvis genbrug af glas og flasker og dåser. Flere skraldespande og en plan for oprydning af bygdedumpe har også været forelagt kommunalbestyrelsen.

Dette er lige nu til udvalgsbehandling.

Det største Sermersooq-parti vil på sigt gerne gøre Nuuk til verdens første CO2-neutrale hovedstad.

Læs: Flaskesortering starter i Nuuk 1. januar

Powered by Labrador CMS