Selvstyret har planer om en lønningskommission

Ifølge IMAK har Selvstyret planer om en Lønningskommission, der skal forenkle forhandlingsstrukturen med organisationer vedrørende overenskomster. Plan om lønningskommission er drøftet under IMAK’s repræsentantskabsmøde.

Ifølge IMAK har Selvstyret planer om en lønningskommission, der skal forenkle forhandlingsstrukturen mellem Selvstyret og organisationerne vedrørende overenskomster.

I hvert fald er lærerforeningen IMAK kommet med en reaktion på Selvstyrets planer om en lønningskommission gennem en pressemeddelelse.

Ifølge en pressemeddelelse fra IMAK har Selvstyret planer om, at lønningskommissionen skal komme med et forslag til betænkning i 2021.

Lønningskommission drøftet

Formanden for IMAK, Birthe Therkildsen, orienterede ved repræsentantskabsmødet om Grønlands Selvstyres ønsker at få forenklet forhandlings-strukturen.

- Vi kan sagtens forstå ønsket, men spørgsmålet for IMAK er blandt andet, om man fra Selvstyrets side overhovedet har gjort sig klart, hvilket kolossalt arbejde, der forestår inden arbejdet i kommissionen kan levere et forslag til betænkning i 2021. Der bliver travlt, siger hun i en pressemeddelelse.

Formanden understreger dog, at det ikke er arbejdsgiverne, der bestemmer hvordan

organisationerne organiserer sig.

- Den måde vi er organiseret på, det er alene et anliggende for organisationerne, siger Birthe Therkildsen.

Klar til arbejdet

Et kommende arbejde i lønningskommissionen vil omfatte disse organisationer, og fremmødte gav udtryk for, at de så frem til samarbejde med lærerne om den fremtidige forhandlingsstruktur i Grønland.

En enig bestyrelse har indstillet overfor repræsentantskabet, at IMAK selvfølgelig er parat til at deltage i kommissionens arbejde, lyder det i en pressemeddelelse.

Lærerforeningen IMAK holder to dages repræsentantskabsmøde i Kangerlussuaq, hvor blandt andet repræsentanter fra PPK Sundhedskartellet og Atorfillit Kattuffiat, AK også er gæster.

Powered by Labrador CMS