Gå til hovedindhold

Selvstyret ærgrer sig over formands-udtræden

Det er med beklagelse, at Formandens Departement har fået besked om, at Johannus Egholm Hansen er fratrådt bestyrelsen i Kalaallit Airports, oplyser departementet.

Formandens Departement har ansvaret for de selvstyreejede virksomheder, og i en pressemeddelelse oplyser departementet, at det er med beklagelse, at man har fået orientering om, at Johannus Egholm Hansen udtræder af bestyrelsen for Kalaallit Airports.

- Bestyrelsesformandens fratræden sker efter gensidig aftale, skriver departementet, der også roser den nu tidligere formands indsats:

LÆS OGSÅ: Bestyrelsesformand i KAIR stopper

- Han har således igennem de sidste 3,5 år ydet en betydelig indsats for Grønland ved at bidrage til gennemførelsen af de Inatsisartut besluttede lufthavnsprojekter i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq.

Det har ikke været muligt for Sermitsiaq.AG at få uddybet, hvorfor bestyrelsesformanden er fratrådt.

Næstformand overtager

Departementet oplyser, at det nu er selskabets næstformand, Christian Berg, der indtil videre overtager opgaverne i Kalaallit Airports Holding A/S, Kalaallit Airports International A/S og Kalaallit Airports Domestic A/S.

- Christian Berg kommer fra Danmark og har flere års erfaring med arbejde på lufthavnsprojekter og andre større projekter i henholdsvis Danmark og Sverige. I dag varetager han rollen som administrerende direktør hos Sønderborg Lufthavn, skriver departementet.

Johannus Egholm Hansen var bestyrelsesformand i de tre Kalaallit Airports selskaber. Selvstyret skal derfor nu ud og lede efter et nyt bestyrelsesmedlem og en mulig formand.

Da den danske stat er medejer af Kalaallit Airports International, skal staten godkende til en ny kandidat til formandsposten i det selskab.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER